I min verden giver honning mening. At få mit eget hjemmeproducerede sukker til køkkenet – som oven i købet også er lidt sundere. Og så gør det jo ikke noget, at det samtidig giver en bedre bestøvning til havens frugter. Modsat i dyrenes verden, er det jo ikke én frugtcelle møder ét pollen – flere pollen til samme frugtknude giver større frugter. Jeg synes det er fantastisk!
Nå, det er jo altsammen drømme. Ingen af mine bier summer i haven endnu…..
Nu kommer arbejdet med at etablere bigården. Og det vil glæde mig at tage dig med hele vejen!
Det viste sig at være en god idé, at melde sig ind i den lokale biavlerforening. Således har jeg allerede lært, at det er god skik at få en ‘certificeret’ biavler forbi og godkende staderne inden man går igang. Hvorfor?
Min bigård er købt brugt. Selvom sælger bedyrede at bierne havde været sygdomfrie, så skal det hele alligevel rengøres. Som ny biavler, vil jeg ikke være ham der introducerer en ‘ny’ sygdom til mit område. Jeg tvivler nu ikke på det gode menneske, der solge mig bigården – men, så er ‘tavlen vasket ren’. Undskyld.
Så hér har jeg altså en lille vinteropgave. Bier er følsomme over for kemikalier, så jeg skal finde ud af hvordan rengøringen skal foregå.
Hvis du har kendskab til dette, så giv mig gerne et tip 🙂
Og så er der mine forsøg på at besvare alle de andre praktiske spørgsmål, som du fremover vil kunne læse om:
- Placering af bigården i forhold til lys og varme
- Klargøring før opsætning af stader
- Indretning og klargøring i forhold til at slynge tavler
- Pasning af bierne
- Og meget mere…..
Med bigården fulgte både muligheden for at bruge stavlestader og trugstader. Jeg synes jo at trugstaderne er de mest charmerende….. men jeg har fået at vide de også er dem, der ‘tager’ mest på ryggen……
Næste indlæg i ‘Bigården’ vil handle om, at finde den bedste placering i haven – håber du har lyst til at følge med!
