“Er du sikker på jeg kan afgive skud indenfor 20m afstand fra hvalpene??” Der var ingen tvivl i hendes stemme, da hun svarede: “Ja!” Jeg var stadig lidt målløs over situationen, men også fuld af respekt over at hun havde skudtilvænnet hvalpene så langt!
Vi var kommet langt i vores vurdering af hvalpene. Meget var blevet set, forklaret og diskutteret. Den ‘hvide hvalp’ var nu den mest dominerende. Den blå var stadig meget kontaksøgende og den røde lå tit og hvilede for sig selv, og den havde fralagt sig sin dominerende stil. Blå og rød var øjeblikkets favoritter 😉
Læren var vel at hunde – som mennesker – udvikler sig i ‘ryk’ og ikke på samme måde. Dog, vidste du for eksempel, at hundens endelige fysiske udtryk (eksteriøret) bedst kan vurderes i valpens 6. leveuge? I ugerne før og efter udvikler de forskellige kropspartier sig ukoordineret. Men, proportionerne er altså overens i den 6. leveuge – og dermed hér det bedste udtryk for hvordan den voksne hund kommer til at se ud.
Nu er det jo ikke eksteriøret der normalvis betyder mest for en god jagthund. Men, jeg har dog lært, at det er værd at lægge mærke til bagbenenes stilling. Hunden må helst ikke stå på alt for lige bagben. Set fra siden skal bagbenene helst ‘tegne’ et åbent ‘S’. Alt for ‘stolpede’ ben vil slide for meget på leddene. Er du til udstilling af din hund, skal halen helst sidde dér hvor lændelinien og bagbenslinien krydser – men, er du til dét, ved du sikkert dette og meget mere til 😉
Nå, setup’et var som følger:
- Ziggy fik lov at løbe lidt i løbegården sammen med hvalpene,
- Jeg gik 20m væk til et hjørne af haven og ladede op,
- Fruen holdt øje med hvalpene. Når de og Ziggy var sammen i modsatte ende, skulle hun give signal til mig. Og så observere….
“Nu!” – Bang!
Alle hvalpene var upåvirkede af skuddet! Flot! Ziggy løb frem for at se om der var arbejde at gøre – OG OG rød valp løb resolut efter ham og satte sig ved siden af Ziggy – også afventende. Det er jo ikke til at stå for 🙂
Jeg havde stadig til gode at se den røde alene sammen med Ziggy – men, når vi summede op var valget reelt landet på den røde. Jeg holdt dog fast i, at jeg ville se de to fungere alene sammen.
Den store røde dominerende outsider, havde i de seneste uger udviklet sig til tilsyneladende ikke at være alfa-han og til at være mere rolig. Den havde på det seneste ikke været så afhængig af flokken og viste nu noget selvstændigt initiativ.
Nu var der blot tilbage at beslutte. Og derefter et par besøg, hvor hvalpen rigtigt kunne vænne sig til “storebror”, Ziggy.
