Geno's Jagt

Kategori: Hund

  • Vagtskifte i småvildtjagten

    Ziggy, nu pensionist

    Dette jagtår har været helt anderledes. Det viste sig, at det skulle blive den sidste store jagtsæson for min første hund Ziggy. Samtidig er arvtageren, teenageren Enzo, godt på vej, og hans ‘indskoling’ har været spændende og en god oplevelse, ikke mindst takket være tålmodige og flinke hundeførere til tæver……;-)

    Sidste såt på fællesjagt….

    Jeg vidste det først om aftenen…. Ziggy havde svært ved at rejse sig, selvom der var udsigt til en godbid. Da indså jeg, at en hel dags fællesjagt med apporteringer, eftersøgninger mv. simpelthen ikke var forsvarligt længere. Det smerter mig jo, at se hvordan min gamle jagtkammerat gennem næsten 10 år nu kun kunne rejse sig med stort besvær…. Ziggy er jo en helt speciel hund (og det siger alle jægere selvfølgelig om alle deres hunde) og det er så sandt for alle jagthunde. I dag er de næsten alle et familiemedlem, og derudover garant for at familiens jægere kan gennemføre en forsvarlig småvildtsjagt.

    Med Ziggy var det første gang jeg oplevede det helt særlige, at samarbejde  med et dyr. Det er en fantastisk oplevelse, når noget er indlært hos hunde og det så faktisk også fungerer på jagt! Hvis du vil have et sandt glimt af den følelse, så iagttag et barn, der for første gang, efter instruktion, løfter sin arm og siger ‘sit’, hvorefter hunden sætter sig. Når barnet i sekundet efter både forbløffet og triumferinde ser på dig – da forstår du hvad det handler om!

    Billedet ovenover er fra Ziggy’s sidste såt på en fællesjagt i starten af denne jagtsæson. Fasanen bag ham til venstre er netop hentet. Apporteringen – og selve situationen – er et godt billede på årets ‘vagtskifte’ og forskellen på unge og gamle jagthunde.

    ‘Apport’, – Ziggy var sendt afsted efter den høne, jeg netop havde været heldig at træffe. Samtidig hører jeg at der et stykke bag mig til højre også bliver sendt hunde. Det er to yngre og dejlige brune labber der stormer forbi mig og blæser forbi Ziggy. Ak ja, når jeg at tænke….det er jo ikke første gang det er sket for ham de senere år… Men, han fortsætter lidt overraskende og ufortrødent i sit eget tempo – han må have haft en god markering, tænker jeg. De unge hunde blæser ivrigt, søgende forbi fuglen, og Ziggy går  – måske tilfældigt – rundt og får vind af fuglen samler den op og kommer hjem. Når det så blev hans sidste apportering på fællesjagt, er det rart at tænke tilbage på hvormeget det glædede mig at se en glad gammel hund komme tilbage med fuglen – mens to unge brune labber allerede var videre på nye ‘eventyr’….

    Nå, det er jo ikke helt så vemodigt. Min gamle ven kan stadig komme med på min halvsløje duejagt, hvor der er god plads til sovepauser bag skjulet imellem de til tider tvivlsomme duetræk 😉

    Ro på post, Enzo!

    Indrømmet, dette er IKKE et sigende billede af Enzo’s ‘indskoling’ på årets første jagter. På de første 1-2 fællesjagter brugte han mest tid i drevet på at ligge i sporet af lækre tæver. Men, heldigvis tog jagtlysten (altså den efter vildt;-) hurtigt over. Derfor hermed min uforbeholdende tak til alle de hundeførere til tæver, der har båret over med mig og ikke mindst min hormonfyldte teenager af en glad labbe 😉

    Billedet er fra den seneste fællesjagt, hvor det efterhånden lykkedes at sidde pænt stille på post og ikke pive. Jagt er bare noget andet end træning derhjemme!

    De mange træningssøg efter fugle og dummies derhjemme har heldigvis haft betydning. Således ser det ud til at min kommando ‘find fuglen’ er godt koblet til færden af fasan og and. Omvendt preller han stadig på hårvildt, til min store fortrydelse. Så der er nok at træne med frem til sæsonafslutning og næste sæson.

    Hos de rigigt gode konsortier får ‘hundefolket’ også vildt med hjem. Det er virkeligt en generøs og flot gestus til hundearbejdet. Hér blev der så både til andevinge- og duetræningsapporter og gode fugle til gryden.

    Tak for en god 2018-sæson og god jul til alle, ikke mindst til ‘hundefolket’!

     

  • Tanker om hvalpetræning 2

    Klar til lidt træning i haven

    Kære læser, beklager ventetiden – men, nu fortsætter mine tanker om hvalpetræning – håber stadig mine tanker kan inspirere? I dette indlæg kan du læse om hvorledes det er gået med at træne handlekompetencerne: Indkald/’PLADS’ og ‘SIT’.

    Allerførst – selvom efterår/vinter er den glade jagttid, så er der jo desværre ikke for mange lyse timer til træning….. For mig er kunsten derfor, at ikke få ‘dårlig samvittighed’ over manglende træningspas. Istedet gør jeg en dyd ud af at putte træning ind i snart sagt alle små daglige situationer. Hér er nogle situationer, der fungerer godt for mig:

    ‘PLADS’-træning,

    Enzo kan jo klokken – altså, når det er eftermiddags-fordringstid! Så dér har jeg virkelig noget han godt vil have…..Så når jeg har hentet hans mad i en skål (han følger med ud i bryggerset), vil han gøre ALT for at blive fodret. Så vi går et par runder i stuen, hvor han går ‘PLADS’ et halvt skridt skråt bag mig. Afstanden styrer jeg med min flade hånd strakt let bagud ned langs siden. Så kan snuden tøffe ind i håndfladen – og nogle gange er der en godbid bag tommeltotten(altså noget af hans tørfoder) 😉 Jeg sørger for hele tiden at sige ‘PLADS’, især når han går i den helt rigtige afstand. Et par runder i stuen, så er han ‘mør’.

    Jeg slutter altid med et stop, hvor den flade hånd bliver til en strakt pegefinger, som han kender det fra ‘SIT’. Resultatet er, at nu sætter han sig altid, når jeg stopper – altså såfremt han har gået ‘PLADS’ forinden….

    Nå, det var den fordring vi kom fra……Enzo sidder og savler og han får nu en flad hånd foran sit hoved og tossen med maden siger ‘BLI’ (og ‘blive’ det gjorde han selvfølgelig ikke de første mange gange). Men, nu bliver han. Og jeg kan så hælde maden op til ham. Jeg går tilbage til ham, så han sendes fra plads-position.

    Nu synes jeg jo at fordring skal være en glædelig begivenhed. Så dette er stille og roligt blevet en rutine. Jeg gør mig ikke store anstrængelser med irettesættelser – han skal jo have sin mad og forbinde det med noget godt. Men, jeg udnytter altså situationen. Og nu kan han sidde og vente, og jeg kan sige hans navn og så ved han, at han må gå til maden, når jeg siger ‘JA’ og han kan løbe langs min strakte arm, der peger i retning af maden.

    Således får jeg hver eneste dag trænet ‘fri ved fod’ (tror jeg nok, det hedder…?), ‘SIT’, ‘BLI’ og ‘JA’. Samtidig styrker jeg fastheden i hans ‘SIT/BLI’.

    Jeg træner også ‘PLADS’, når vi går tur. På udturen er det ren snuse- og nifletur. Hvis jeg så går hjem den samme vej, så er det min erfaring, at alle grøfterne ikke er helt så spændende som på udturen – plus bimmelim og bum er klaret. Så hjemturen oplever jeg også som en god lejlighed til at træne ‘PLADS’.

    Hvorfor sidder vi sådan?

    Træning af indkald til plads,

    Ved de allerførste indkald m. fløjte brugte jeg den gamle hund som ‘rollemodel’. Egentlig lod jeg dem blot lege i haven, og afventede situationer, hvor lille-hunden var mellem gamle-hunden og mig. På den måde ‘trak’ den gamle hund den lille med, når han kom løbende forbi. Når begge hunde ankom, sørgede jeg så for at vi alle havde en fest med godbidder og rullen rundt i græsset. Tumlen rundt er jo det bedste en hvalp ved – så indkald blev lig med super tosse-leg 😉

    Efterfølgende har jeg også trænet indkald, når der foreksempel har været ekstra lækre kødben på menuen. Altid rart at kunne forstærke handlingen med noget ekstra lækkert. Jeg bruger dobbelt-fløjt til indkald og min højre arm strakt vinkelret ud fra kroppen. Hvorfor? Jeg har altid mit våben i venstre hånd. Armen ud til siden er ‘restbilledet’ af de to udstrakte og omfavnende arme, som hvalpen mødte i starten, når han kom ‘hjem’. Ja, sådan blev det til…. 😉 Den strakte arm ud fra kroppen, kan også bevæges op og ned, så hunden senere, på lang afstand, får lettere ved at finde ‘far’ i mængden af ‘grønne mænd’ med mærkelige hatte…..

    SIT – træning,

    Som du sikkert ved, er en godbid ført hen over hovedet det allerførste kneb, til at få hvalpen til at sætte sig (når det sker, ja så navngiver du simpelthen handlingen med ‘SIT’). Jeg synes det fungerer. OG det begynder også at fungere på lidt afstand. Jeg har valgt at kombinere det med en lang faldende fløjtetone. Min første hund lærte SIT-fløjtet som ét kort pift. Jeg har oplevet to broblemer med dette:

    1) Mig selv, der ikke fik trænet det godt nok og tidligt nok.

    2) Nogle gange har hunden simpelt hen ikke kunnet høre det enkle og korte fløjt – tror  vind og pjasken i roetoppe mv., samt anden larm, i nogle tilfælde har gjort at fløjtesignalet simpelthen er gået tabt for hunden.

    Så nu er jeg altså gået over til en lang faldende løjtetone. Og så har jeg stille og roligt lavet den strakte pegefinger om til en håndflade der hæves frem foran og over min egen hovehøjde – så bliver det lidt visuelt lettere for ham på større afstande. Akkurat ‘SIT’ på afstand (altså et stop) er vi ikke nået helt så langt med. Jeg har lovet mig selv, at huden skal have et virkeligt sikkert ‘stop’, da det måske i mine øjne er DEN vigtigst grundkompetence for en jagthund…..

    Der bliver nok senere et helt lille indlæg om netop dette 😉

    …..lidt træning?

    Nå, en sidste men, synes jeg, utrolig spændende ting – som jeg prøver at være mere opmærksom på…… Ofte tilbyder mine hunde handlinger. Jeg lægger nogle gange mærke til, at hunden enten lægger op til leg – som det ses på billedet lige ovenfor – eller simpelthen blot nedstirrer mig, for at ‘få mig igang’. Det tolker jeg som positivt, da jeg antager hunden normalt opfatter at jeg er ‘nøglen’ til sjov og leg. For mig fungerer det rigtigt godt, at kunne ‘gribe’ de situationer og træne et eller andet lige i det øjeblik hunden ‘er på’. For mig kræver det blot, at jeg hele tiden er bevidst om, hvad jeg til enhver tid vil træne m. hunden.

    – Og hvem vil ikke gerne afbrydes midt i havearbejde? 😉

    Hvilke dagligdagssysler ydnytter du til små træningsfif?

  • Tanker om hvalpetræning 1

    Vi er klar til træning!

    Min nye hvalp, Enzo, er min anden jagthund. Selvom jeg på ingen måde er stormester i hundetræning, så bilder jeg mig ind, at jeg lærte en del med den første hund. Det vigtigste er nok, at jeg er blevet bedre til at fokusere og prioritere træningen. Jeg tager dig med gennem mine erfaringer efterhånden som de høstes. Håber du vil læse med helt frem til ‘Tanker om vedligeholdelsestræning af den færdige jagthund’ 😉

    Det er sjovt når en labrador henter ting til dig – alt for sjovt! Nogen gange så sjovt, at grundtræningen kan virke lidt kedelig for hunden. Dette var en af de hårdtkøbte erfaringer med min første hund. Så lille Enzo må vente lidt med apporteringstræningen.

    Jeg har faktisk besluttet, at hele det første år udelukkende skal handle om grundkompetencer. Jo mere jeg tænker over det, ja så har jeg faktisk tidligere samlet disse råd op, eller læst om det mv. Men, jeg skulle så også lige skabe mig mine egne erfaringer……ak ja 😉

    Jeg deler kompetencerne lidt op – så jeg selv lige fatter det:

    1. Handle-kompetencer og
    2. Miljø-kompetencer.

    Handlekompetencer: Som nummer ét, vil jeg have en hund jeg altid til enhver situation kan stoppe. Der er så mange jagt- og hverdagssituationer, hvor jeg har brug for dette.

    Hvorfor så ikke blot lære hunden indkaldning? Ja, og det skal den selvfølgelig også kunne. Jeg har blot erfaring for, at ‘stoppet’ det er hér det oftest er gået mindre godt for min første hund. OG det er også den manglende evne til at mestre ‘stoppet’ der ‘ødelægger’ mest af jagtoplevelsen på dagen. Vi kender det alle – den lidt for ivrige hund, der preller på harer og rådyr osv. Jeg VED jo godt jeg ikke har en ‘lidt for ivrig hund’ – jeg har slet og ret en hund, som ikke altid kan det mest basale! Derfor. SIT er efter min erfaring, den vigtigste af 3 handle-kompetencer, jeg vil arbejde med det første år.

    1) SIT

    Når det er sagt (som i ‘erkendt’), har jeg tænkt over, hvordan det så skulle foregå.

    Jeg bruger ‘SIT’ og ‘SIT’ på afstand. En hund der sidder kan sjovt nok ikke løbe….. Så nu skal jeg blot overbevise lille Enzo om at ‘SIT’ er det bedste i hele verden – og give det et fløjtesignal. Mere om det i næste indlæg 😉

    2) INDKALD – PLADS

    For mig bliver det i føste omgang ikke så vigtigt om ‘plads’ er til højre, venstre eller foran mig. Blot han ved indkald kommer til mig. Så når han er tæt på mig, hedder det ‘plads’. Til at etablere den første erkendelse af hvad dette er, havde jeg god brug af den gamle hund. Igen, mere om dette i næste indlæg.

    3) SØGE

    Jeg adspreder ofte hvalpen ved at sprede hans foder i græsset eller blot sprede nogle små godbidder. Det lærer hunden at bruge snuden og giver noget letkøbt aktivitet. Det praktiserede jeg også med min første hund, kombineret med kommandoen:’ Søøøge’. Glemte godbidder bliver så fundet ved at følge min strakte arms pegen. Det nye er, at jeg nu også har lagt et fløjtesignal på dette. Håbet er så, at han senere i sin uddannelse – på længere udsendelser – kan stoppes og fløjtes til at søge en apport.

    Miljøkompetencer: For mig handler det ganske enkelt om at hunden lærer at begå sig i så mange miljøer som muligt – og selvfølgelig vigtigst: I de miljøer du finder vigtigt for din anvendelse af hunden.

    1)  SKUD

    Jeg har oplevet, at hvalpene som helt små kan vænnes til høje lyde. En opføder som tilvænner de små hvalpe med lidt grydelågsklask i ny og næ er helt perfekt. Tilvænningen fortsætter så på skydebanen. Jeg har erfaret, at hvis hvalpen er tilvænt med høje pludselige lyde, så behøver du ikke starte med tilvænning i bilen. Jeg tog ham ud til banen og vi sad i starten 50-60 m fra skytterne. Næste gang gik vi bag skytterne på ca. 30 m afstand.

    2) VAND

    En tur til hav eller sø gør underværker. Jeg oplever ikke at en labrador skal lære at svømme, men blot trænes i vandet og stille og roligt lære sine begrænsninger at kende.

    3) ANDRE HUNDE

    Mine hunde bliver passet på dagpension, så de bliver rigeligt socialiseret på andre hunde og mennesker. Så min udfordring består i at lære hunden, at der ikke skal hilses på alle hunde. Så der trænes ofte pæn SIT medens andre hunde passerer forbi.

    4) ANDRE HJEM

    At kunne have sin hund med alle steder giver mere frihed. Så det træner jeg. Med, alderen er min gamle hund blevet bedre og bedre. Men, oftest er der lidt aklimatisering det første døgn. Det kan sikkert trænes mere end jeg har gjort. Men, det er da lykkedes at have begge hunde med på restaurant 😉

    Håber du vil følge med i denne serie af indlæg – som bliver lagt op i takt med at der er erfaringer at dele.

  • Ny hvalp i hjemmet 2

    At kunne sove med alle i ‘flokken’

    Renlighed og døgnrytme som resten af flokken – det synes jeg er noget af det vigtigste, når hvalpen har passeret sin 11. leveuge. Det er ikke let og herhjemme er der stadig små ‘uheld’ indendørs – men, vi græder ikke over ‘tabt tis’, hvis det ellers i hovedtræk går den rette vej.

    Renlighed: De første tre uger handlede egentlig mest om, hvorledes hvalpen kunne præges mest på husets alfa-par (de dér mennesker), og hvorledes det kunne sikres, at hvalpen kom ud tidsnok til næste ‘levering’.

    Derefter er det min erfaring, at jeg selv har tendens til at overvåge hvalpen lidt for meget. Det er lidt en balance: Du gider ikke tørre op, men hvalpen skal også træne sig til gradvis at kunne holde sig længere. Det er det jeg mener med, at ind imellem ‘taber’ du – men, pludselig opdager du….hov, han behøver nu ikke ‘at skulle i gården’ LIGE efter mad eller LIGE efter leg 😉 Og så er det jo blot at trække den lidt efterhånden….. Vi bruger en lille tavle ved døren, hvor vi skriver tidspunkt for sidste lille/store ‘levering’. Det letter med at fastholde erfaringen for hvorlænge hvalpen aktuelt kan holde sig.

    Fodring: Vi giver hvalpen opblødt tørkost fire gange dagligt, og det rummer mulighed for variation, som jeg synes det er værd at efterprøve lidt. Hvalpe står tidligt op – hér er det ca. 05.15. Efter en hutig tissetur i haven får han sin første portion. Derefter skal der ikke leges længe førend han sover igen – det er hér man får resten af sin nattesøvn 😉

    Jeg prøvede til at begynde med, at få ham til at sove længere efter morgentisseturen – men, ro i maven er langt at foretrække. Derefter forsøger jeg henover dagen at holde ca. 4 timers intervaller mellem måltiderne – og gerne således at sidste måltid gives inden kl. 18.00. Så er der nemlig rimelig sikkerhed for en ‘stor levering’ inden nattetid. Så jeg kan kun opfordre til at eksperimentere lidt, således at hvalpen stille og roligt kommer ind i familiens rytme.

    Hvis hvalpen er lidt urolig før nattetid, kan det være en idé at give hvalpen et halvt stykke tyndt knækbrød – det fylder ikke maven, men kan give lidt ro i samme.

    Tryghed i flokken: Brugen af kompostgitre – som beskrevet i Ny Hvalp i Hjemmet 1 – udspiller efter min mening sin rolle, når hvalpen bliver  lidt større. Jeg oplever, at hvalpen gerne vil være helt tæt på flokken, når den sover om natten. Så herhjemme kan hvalpen sove sammen med den gamle hund, i sengen hos mig eller sammen med én af kattene!

    Jeg har faktisk erfaring for, at hunden hurtigere falder til ro for natten, hvis den ligger tæt sammen med mig eller den gamle hund – tænker ikke det er så langt fra hundens ‘natur’, at vi sover sammen med flokken. Derudover bilder jeg mig også ind, at der er et opdragende element i, at hunden lærer at sove sammen med alle i flokken.

    At sove med flokken….
    Også i sengen….

    Håber du kan bruge mine små tips eller måske har en kommentar hertil?

    I næste indlæg fortæller jeg om mine tanker vedrørende den grundlæggende træning af min jagthund, og hvordan jeg har startet træningen op med den helt unge hvalp.

  • Vi Skal Ha’ Jagthund, Igen! 7

    Vi Skal Ha’ Jagthund, Igen! 7

    Enzo – klar til tilvænning med ‘storebror’.

    “Hej, Enzo!” Ja, vi havde besluttet at ‘rød hvalp’ skulle være vores. Kennelen havde fået det at vide inden næste besøg, så den tidligst muligt kunne få sit kaldenavn at høre. En rød favorit, der tager konkurrenterne indenom i de afgørende øjeblikke, skal vel hedde Enzo……..

    To besøg blev det til, hvor Ziggy og Enzo kunne løbe sammen i opføderens udestue. Det er nu hyggeligt at kunne sidde og diskutere hunde, og samtidig se sin nye hund vænne sig til at være sammen med den gamle hund – og omvendt.

    For mig handlede det om at Enzo kunne forstå Ziggy’s irettesættelser, og om Ziggy så også ville sige fra over for den lille. Det sidste kunne jeg være mest urolig for, da Ziggy som oftest ikke har sagt fra over for hvalpe og unghunde – de kan faktisk tage hans mad i skålen, mens han spiser!!

    Røffel givet og forstået 😉
    En glad Enzo og en lidt stresset Ziggy.

    Det viste sig at fungere fint, omend Ziggy – især ved første ‘samvær’ – var noget stresset. En dyb rullende brummen og en masse savlen var den første reaktion. Men, det lykkedes alligevel for ham, at få sat den lille på plads.

    Mit mål var, at få et umiddelbart billede af om de kunne fungere sammen. Selvom de sandsynligvis skal gå på jagt hver for sig, vil de jo fremover skulle være mange timer sammen derhjemme.

    Således var der blot et besøg tilbage før den store afhentningsdag. I al beskedenhed bilder jeg mig ind, at jeg i hele processen fik fokuseret på nogle gode ting.

     

    Læg gerne en kommentar om dine oplevelser og fokusområder ifm. hvalpe-valg – vi kan jo kun blive klogere 😉 Er der andre, der har tilsvarende erfaringer m. gamle-hundens reaktioner?

     

  • Ny hvalp i Hjemmet

    Ny hvalp i Hjemmet

    Har tisset, må jeg komme ind?

    Den 3. juli fik vi vores nye labradorhvalp, Enzo, med hjem. Som alle andre kommende hvalpeejere har jeg gjort mig mange tanker om hvordan hunden skal gøres renlig, skal fodres, gå tur, hilse på andre mennesker og hunde o.s.v. os.v. Og det ER vigtige overvejelser – og når det dele så skal føres ud i livet, ja – så kræver det helt lavpraktiske løsninger……

    Renlighed. I den første tid handler det jo meget om at lære hunden at besørge udenfor. I dagtimerne har jeg haft god erfaring med et solidt, billigt og frønset tæppe, som flyttes rundt i hjemmet, afhængigt af hvor DU gerne vil opholde dig – livet skal jo gå videre selvom du har fået hund.

    Sovestedet i dagtimerne.

    Tæppet, med alt det gode legetøj, har jeg altså brugt som hvalpens ‘mobile hjem’ indendørs. På den måde er det min erfaring, at det bliver lettere at holde øje med hvornår hvalpen skal bæres udenfor for at tisse, da den næsten altid vil være i ‘omegnen’ af sit tæppe.

    Tisseberedskabet

    Når hvalpen prøver at sove, flytter jeg tæppet til det samme sted hver gang. Min idé har været, at hvalpen skal føle sig ekstra tryg når den sover. Jeg har så valgt det skal være ved en god stol, tæt på min PC-arbejdsstation, hvorfra jeg også kan se TV 🙂

    Som en del af den tætte prægning på mig, har jeg valgt, altid – så vidt muligt – at være i nærheden af ham når han sover. Så er det mig han ser hver eneste gang han åbner øjnene eller blot er lidt urolig…… om det har effekt? Jeg aner det ikke – men, helt skidt kan det vel ikke være? Jeg gjorde det kun de første par uger.

    Så er det bare at huske på alle de tegn og bevægelser der signalerer – at nu er det tid! Og, man synes helt sikkert på et eller andet tidspunkt, at nu er ‘koden knækket’, og så tisser han alligevel ‘helt uden for nummer’……ej heller min hund kan sættes på formel…..

    Indhegning. Jeg er fan af kompostgitre! De fås i de fleste havecentre for under en ‘flad hund’ for 5 stk. Nogle steder sælges de endog med strips til at samle dem med. Jeg bruger dem til små mobile indhegninger i haven (nogen gange skal du bare have den dér kop kaffe i fred og ro), afspærring af trapper (de små led skal jo lige ‘hærde op’, før vi begynder på dét) og så bruger jeg dem til hans ‘natkvartér’.

    Nedenfor kan du se et par eksempler, der har fungeret for mig:

    Den mobile løbegård, placeret på et svalt spot i haven.
    Spærring af trappe.
    Hvalpens natkvartér.

    I de første uger ligger jeg på en madras ved siden af hvalpen. Når hvalpen piber, løfter jeg den direkte ud til det samme ’tisse-sted’ hver gang. Det lyder meget let, men jeg blev godt nok træt af de dér 2,5-3 timers soveintervaller 😉 Heldigvis bliver det hurtigt bedre!

    Læs med i næste indlæg om Ny Hvalp i Hjemmet – hvor det handler om de sidste tiltag der har hjulpet mig til at gøre hunden helt renlig.