Ja, der skal ‘arbejdes med det’ – men, en gammel vildgås kan blive til en mør mundfuld. Der skal tages et par omveje, men den gode kraftige smag kan tages med hele vejen!
Igen var der en del ‘pletter i pelsen’ på brystet af den hjembragte gås…..altså en gammel fugl! Det lette valg er kødhakkeren og nogle gode gåsedeller… Eller du bliver indædt og starter med at hænge gåsen til mørning. Denne fik ialt 25 graddage og blev derefter siden glemt i fryseren…..
Efter sous vide’ens indtog i mit køkken, måtte denne tilberedningsform dog stå sin prøve overfor det uregerlige gamle gåsekød – en sand udfordring! Ville sous vide’n kunne få det sejge gåsekød til at overgive sig? Godt det var hængmørnet – man skal ikke stille umulige krav 😉
To bryster til baljen!
Gåsebrysterne blev fundet og tøet op. (Har tidligre prøvet med gåselår, som blev sous vide’et uden at være helt optøet – lad være! – med mindre du mangler overlæder til dine sko!!) Så jeg læste artigt på ‘lektierne’ og kunne konstatere at gåsebrysterne minimum skulle have 24 timer v. 65 grader – og hér taler vi ‘købe-gås’.
Ok. Mit valg blev så 29 timer v. 65 grader!
Derefter grundig afbruning på panden ved middel varme.
Derudover var jeg meget nøje med at få skåret på tværs af fibrene:
Et ok resultat…
Var det perfekt? Nej. Kunne godt have haft måske 3 timer mere…. og trukket måske 15 min. efter bruningen. Men, absolut lækkert.
En rødvin med lidt blomme-toner synes jeg går godt til gås. Gås og and har det med at ‘kalde på’ blommer og svedsker 😉
Har du sous vide – erfaringer med gammel vildgås?? – hvis så, så del gerne. Vi er sikkert et par stykker, der kan lære noget 🙂
Ja, jeg er også blevet indfanget i den snigende bølge af ‘sous vide’-freaks – og jeg elsker det allerede! Trods min mildt sagt meget korte erfaring på området, er det dog efter min mening en helt indlysende god tilberedningsform – især for jæger-folket. Vildtkød er jo ofte meget magert og derfor i farezonen for at blive tørt ved tilberedningen – hér kan ‘sous vide’n gøre en forskel og være et supplement til bardering mv.
Nå, inden vi kommer frem til den lækre lille rygfilét ovenfor, hér et par hurtige info om sous vide:
‘Sous vide’ er fransk og betyder ‘under vakuum’ (refererer til kødet der tilberedes i en vakuum-pose)
Tilberedningen styres af tid og temperatur (altså hvorlænge skal dit vakuumerede kød ligge i dit vandbad til en valgt temperatur)
Den samlede tilberedningstid består af to dele:
Kernetid (når centrum af dit kødstykke når vandbadets temperatur)
Mørningstid (den ekstra tid der gør at et stykke kød med meget bindevæv også bliver mørt)
Sous vide giver dig altså muligheden for at gøre seje kødstykker møre (langsom omdannelse af bindevæv til gelatine)
Sous vide giver dig den samme tilberedningsgrad fra inderst til yderst (oplevelsen af f.eks. ensartet rosa kødfarve fra kant til kant i tværsnittet af et stykke kød)
Sous vide bevarer fedtet, der giver smagen, inde i kødet.
Sous vide – tilberedningen afsluttes typisk med en hurtig afbruning på panden eller i ovnen.
Du kan finde en mængde information på nettet og på sociale medier, og der er rigtigt mange gode meninger om tid og temperaturer – dér er altid god inspiration at hente. Men, andre mennesker kender jo ikke nødvendigvis smag og behag hos dig…..
Jeg har købt denne bog på saxo.com for ca. 200,-
‘SOUS VIDE i dit eget køkken’, Karsten Tanggaard på forlaget Lindhardt og Ringhof
Jeg kan varmt anbefale den, da den både kan bruges af nybegynderen og den mere erfarne – der er med andre ord stof til masser af god læsning. Bogen giver opskrifter på alt slags kød (også vildt selvfølgelig) samt grøntsager og sågar frugt!
Der er meget udførlige tid/temperatur-lister til alle kødtyper og detaljerede, gode billeder, hvor du faktisk kan se den mørhed du foretrækker. På den måde kan du starte dine tilberednings – ‘eksperimenter’ meget tæt på den tid/temp. der passer din smag – meget anvendeligt!
Jeg vil også fremhæve gode kapitler om saltning, sprængning, marinering og fødevaresikkerhed. Og ikke mindst kan de rigtigt nørdede læse om teorien bag – altså hvad der sker med kødet når det opvarmes. Og du kan, med bogen i hånden, lave Eggs Benedict! 🙂
Fødevaresikkerhed:
Hér vil jeg gerne fremhæve de vigtigste råd fra bogen:
Bakterier har de bedste levevilkår i den øvre ende af køleskabstemperatur til 40 grader – så opvarmning skal ske hurtigt.
Hvis du skal fortsætte tilberedningen senere – efter sous vide’n – så køl hurtigt ned i isbad.
Grej:
Mange jægere har allerede investeret i en vakuum-maskine og det kan jeg kun anbefale at gøre. Kødet holder sig længere og du slipper for de kedelige gullige frysemærker på dit kød. MEN, almindelige ‘lynlås’-poser, hvor du klemmer luften ud før lukningen, fungerer også fint.
Så skal du have:
En cirkulationsvarmer
En beholder (Obs. du kan få vandbad med indbygget cirkulation og varmelegme – så er du ovre i det mere professionelle område)
Jeg vil anbefale at du køber en cirkulationsvarmer som stav-model. De er meget fleksible og du vil f.eks. let kunne medbringe den i jagthytten eller i sommerhuset.
Så har jeg tilpasset en flamingo-kasse, der er foret med en pose. Hvorfor? Venlige kolleger har fortalt mig, at flamingoen alene efter noget tid bliver mør, hvorefter beholderen blive utæt. En almindelig plastkasse med låg kan også bruges. Famingo-løsningen tænker jeg er mere strømbesparende…..
Det var sådan jeg kom igang, og min første sous vide – tilberedning bliv altså den lille vildsvinerygfilét 😉
Tilberedning af vildsvinerygfilét:
Badet er klart!58 grader i 8 timer….
Det var jo et mørt lille stykke kød, så det tænkte jeg var meget passende – men, egentlig var jeg bare heldig…. efterfølgende har jeg så læst mig til hvorfor det gik godt 😉
…efter sous vide’n…en hurtig bruning i rigeligt smør!Servering!
Svinet fik selskab af super fintskårent fennikel og pære, der trækker lidt i olie/citron marinade. En god debut!
Efterfølgende har jeg forsøgt mig med gåselår fra vildgæs – dér SKAL du læse op på teorien, ‘stolperne’ fra en gammel vildgås vil jeg tro har halvt bindevæv, halv kød……hvis det kan gøre det! 😉
Du er meget velkommen til at ‘poste’ dine erfaringer – jeg følger op med mine nye erfaringer efterhånden som de høstes 🙂
Det blev to forretter, hovedret, ost og dessert. Og så mangler der liiige dét dér, der afslutningsvis ‘rydder op’ i maven? Svaret er iskold Limoncello!
Limoncello er ganske simpelt at lave. Og det bør efter min mening være hjemmelavet – så er der nemlig lige akkurat kun de få gode ingredienser i, som behøves. Processen er simpel, men giv dig selv en uge før du gerne vil servere din hjemmelavede Limoncello.
Ud over tid, skal du bruge:
1 liter neutral finsprit, gerne 96% (vodka eller Grappa kan også bruges)
8-10, afhængig af størrelsen, økologiske citroner (vælg dem med den kraftigste skal)
1,2 liter vand
600 gr. almindeligt stødt melis
Skær kun det gule af!
Du skærer nu den gule del af skrællen af. det er hér alle de fantastiske olier sidder. Det hvide må ikke bruges, da det er fyldt med bitter-stoffer – og du vil gerne have en ren frisk smag i din Limoncello.
Ja, det er LIGE hér det afsløres, om du virkelig holder af de gæster du har inviteret til lang italiensk søndagsfrokost om en uge 😉 Så hér må du lige bevare koncentrationen og lade det hvide af skallen sidde!
Skallerne kommes i alkoholen, så snart de er skåret
Olierne i den gule skal er flygtige, så jeg dropper dem i alkoholen direkte fra kniven, så færrest mulige olier går tabt. Når jeg er færdig lukkes beholderen tæt.
Efter min mening bør skallerne minimum trække 2 døgn i alkoholen, og de kan med fordel ligge i op til en uge.
Citronskallerne sies fra citronolie-alkoholen
Skallerne sies fra – men, som et lille fif, smider du dem ikke ud endnu…..
Du varmer nu sukker og vand op til sukkeret er helt opløst. Derefter hælder du den varme sirup over skallerne op trækker den sidste gode smag med siruppen ned i alkoholen 🙂
Den sidste udtræk fra skallerne
Billedet viser den sidste udtræk fra skallerne inden sirup forenes med citronolie-alkoholen nedenuder. Du har nu skabt Limoncello!
Klar til at lægge på flaske…
Du får cirka 2,5 liter Limoncello. Jeg plejer at anvende et antal varierede, men små størrelser flasker. Små flasker egner sig fint til gaver – og så bevarer du stadig et godt grundlager derhjemme 😉
Flasker klar til fryseren!
Da du selvfølgelig ikke serverer noget du ikke selv har smagt, er du tvunget ud i en prøvesmagning inden flaskerne gemmes væk i fryseren…..
Flaskerne fundet, nu skal årets hjemmelavede kirsebærlikør lægges på flasker!
De få men trofaste læsere vil vide, at kirsebær lagt rigtigt til side i juli er lig kirsebærlikør til Julen! Hvordan du kunne have gjort dette – kan du læse andetsteds på denne blog. Så i dette indlæg vil du blot kunne se mine ubehjælpelige billeder fra da jeg filtrerede og lagde på flaske….. ok, der kommer et lille uafprøvet fif….
Fem måneder er gået – og det var da lidt spændende om likøren ville være en værdig ledsager til den urørlige og dybt klassiske ris á la mande??? Mere herom senere. Først lidt billeder.
Det hele sies, og frugtkødet gemmes…Flaskerne fyldes. Og et helt glas frugtkød tager form.
Ok. Likøren blev ganske god. Det smager selvfølgelig af kirsebær og der er også den dér lille note af marzipan – er det fordi kernerne har trukket med?? Jeg aner det ikke – er der andre der ved dette eller har erfaring med det??
Jeg var dog ikke helt tilfreds med STYRKEN i likøren – som om den mangler lidt alkohol…. Jeg fandt også fejlen. Den valgte snaps var kun på 30% ! Noget af en brøler – jeg vil klart anbefale en 45%-snaps. Nå, det går an. Men, når man så tusser rundt og ærger sig lidt, så fik man da også lige smagt lidt på ‘affaldsproduktet’ – dvs. frugtkødet……WOW det smager godt!!!
Så nu tænker jeg:
Det var dér alkoholen fes hen…
At det skal da bruges til kirsebærsovsen!
Slut med fesen købesovs – nu går vi efter en skarp sovs, der giver reelt modspil til den fede ris!!!!
Hvis du vil vide, hvordan dette eksperiment i gourmentens grænseland ender – så følg med i kommentarerne nedenfor, efter Jul…… 🙂
Det er gerne de ‘billigste’ stykker på dyret, der kan indeholder den bedste smag. Ét af de mere kendte eksempler er svinelæg. Som rådyrjæger synes jeg halsen udgør samme potentiale. Fælles for disse ukurante stykker kød er, at hovedengrediensen i tilberedningen er tid!
Dette er en lille hyggeret, som jeg vil anbefale du pusler om en hel dag. Heldigvis arbejder tiden for dig flere gange, hvor du samtidig kan ordne andre ting i køkkenet, haven eller f.eks. i selskab med en god bog. Du skal blot have rigeligt af ovennævnte hoveingrediens 😉
Udover tid anvender jeg:
1 rådyrhals
1-2 gulerøder, hvis du har
1/4 knoldselleri
1 stor mørk porter
Du starter med kødøksen, og derefter vipper du blikket at en stor mørk porter. Den skal være så stor, at der både er til din og dyrets hals 😉
Noget til halsen… hér en mørk porter.Øl og hals hænger sammen……
Låg på – og glem den et par timer i køleskabet. (Hvis øllet ikke dækker helt – sker sjovt nok en gang imellem – så må du lige vende det halvvejs)
Til denne ret støder jeg kun krydderierne let. Krydderierne skal simre med i retten, men jeg bryder mig f.eks. ikke om at bide i små stykker nelliker, når jeg spiser mit kød. De let stødte kryderier forbliver lettere i sovsen og kan sidenhen nemmere sies fra.
‘Varme’ krydderier.
Denne gang brugte jeg følgende krydderier:
1-2 laurbærblade
4-5 nelliker
1-2 stjerneanis
4-5 allehånde
ca. 30 pebberkorn
Du kan sagtens bruge mere end det angivne, men normalvis er jeg forsigtig med at bruge for meget nellike og stjerneanis.
Nå, når nu øllet har gjort godt, tager du halsstykkerne fra og dupper dem tøre. Øllet gemmer du.
Rigeligt smør og en god rapsolie varmes op i gryden – jeg synes en god tykbundet støbejernsgryde m. emalje fungerer godt. Halsstykkerne brunes grundigt, rigtigt grundigt – gode stegeskorper og stegebelægning i grydebunden er basis for den mørke, ‘kød-karameliserede’ smag, der senere skal koges ud med krydderierne og ind i kødet.
……skal stadig have lidt mere…..
Når halsen er brunet færdig, putter du kryderierne i – lad dem lige mærke den direkte varme og og smøret før du hælder øllet tilbage i gryden. Øl forenes med hals og krydderier, koges op, og derefter låg på og skru ned for varmen.
Når halsen simrer, skærer du rodfrugterne ud i store grove tern. Efter ca. 1 time tilsættes rodfrugterne – og du lader retten simre videre i minimum yderligere 2 timer.
Efter sammenlagt ca. 3 timers simren kan du teste med en gaffel, om kødet ubesværet falder fra knoglen. Lad det hellere simre lidt for lang tid – hellere ‘fiske’ løst lækkert kød op af sovsen, frem for at skulle ‘kæmpe’ med at få det skilt fra knoglen!
Hals og rodfrugter serveret m. madhvede og blandet salat.
Skyen er ofte så tyk, at det ikke giver mening af jævne den. Den siede sky kan dog med fordel skilles fra fedtet før servering. Velbekomme!
Mørk valnøddelikør klar til at blive lagt på flaske.
Gode halvanden måned er gået. I de sidste varme dage har de to glas hygget sig med morgensolen og ellers haft sin faste plads i et sydvindue. Så nu er det tid til flaskelagring!
Der er ikke så mange udfordringer i dét.
De kvarte valnødder og krydderierne skal sies fra. Derefter lægges den halvfærdige likør på mørke flasker. Flaskerne stilles mørkt og køligt i 8 måneder og så må vi se hvad der sker??
Grej til at si væsken fra samt mørke flasker til lagring.Siet halvfærdig likør klar til flasken.Flaskelagring igang! Og en sjat til smagning 😉
Jo. Det smager godt – kanel og nelliker træder godt igennem på smagsløgene! Men, det er også tydeligt, at der er rigtigt meget garvesyre i den halvfærdige likør. Jeg tænker, at der i de 8 måneder på flaske vil ske ting og sager, hvor der nok skal blive brug for garvesyren.
Jeg håber selvfølgelig på en blid afrundet og krydret valnøddelikør. Hvis du også kom igang for 1½ måned siden, må du meget gerne dele dine erfaringer.