Ja, der skal ‘arbejdes med det’ – men, en gammel vildgås kan blive til en mør mundfuld. Der skal tages et par omveje, men den gode kraftige smag kan tages med hele vejen!
Igen var der en del ‘pletter i pelsen’ på brystet af den hjembragte gås…..altså en gammel fugl! Det lette valg er kødhakkeren og nogle gode gåsedeller… Eller du bliver indædt og starter med at hænge gåsen til mørning. Denne fik ialt 25 graddage og blev derefter siden glemt i fryseren…..
Efter sous vide’ens indtog i mit køkken, måtte denne tilberedningsform dog stå sin prøve overfor det uregerlige gamle gåsekød – en sand udfordring! Ville sous vide’n kunne få det sejge gåsekød til at overgive sig? Godt det var hængmørnet – man skal ikke stille umulige krav 😉
To bryster til baljen!
Gåsebrysterne blev fundet og tøet op. (Har tidligre prøvet med gåselår, som blev sous vide’et uden at være helt optøet – lad være! – med mindre du mangler overlæder til dine sko!!) Så jeg læste artigt på ‘lektierne’ og kunne konstatere at gåsebrysterne minimum skulle have 24 timer v. 65 grader – og hér taler vi ‘købe-gås’.
Ok. Mit valg blev så 29 timer v. 65 grader!
Derefter grundig afbruning på panden ved middel varme.
Derudover var jeg meget nøje med at få skåret på tværs af fibrene:
Et ok resultat…
Var det perfekt? Nej. Kunne godt have haft måske 3 timer mere…. og trukket måske 15 min. efter bruningen. Men, absolut lækkert.
En rødvin med lidt blomme-toner synes jeg går godt til gås. Gås og and har det med at ‘kalde på’ blommer og svedsker 😉
Har du sous vide – erfaringer med gammel vildgås?? – hvis så, så del gerne. Vi er sikkert et par stykker, der kan lære noget 🙂
Ja, jeg er også blevet indfanget i den snigende bølge af ‘sous vide’-freaks – og jeg elsker det allerede! Trods min mildt sagt meget korte erfaring på området, er det dog efter min mening en helt indlysende god tilberedningsform – især for jæger-folket. Vildtkød er jo ofte meget magert og derfor i farezonen for at blive tørt ved tilberedningen – hér kan ‘sous vide’n gøre en forskel og være et supplement til bardering mv.
Nå, inden vi kommer frem til den lækre lille rygfilét ovenfor, hér et par hurtige info om sous vide:
‘Sous vide’ er fransk og betyder ‘under vakuum’ (refererer til kødet der tilberedes i en vakuum-pose)
Tilberedningen styres af tid og temperatur (altså hvorlænge skal dit vakuumerede kød ligge i dit vandbad til en valgt temperatur)
Den samlede tilberedningstid består af to dele:
Kernetid (når centrum af dit kødstykke når vandbadets temperatur)
Mørningstid (den ekstra tid der gør at et stykke kød med meget bindevæv også bliver mørt)
Sous vide giver dig altså muligheden for at gøre seje kødstykker møre (langsom omdannelse af bindevæv til gelatine)
Sous vide giver dig den samme tilberedningsgrad fra inderst til yderst (oplevelsen af f.eks. ensartet rosa kødfarve fra kant til kant i tværsnittet af et stykke kød)
Sous vide bevarer fedtet, der giver smagen, inde i kødet.
Sous vide – tilberedningen afsluttes typisk med en hurtig afbruning på panden eller i ovnen.
Du kan finde en mængde information på nettet og på sociale medier, og der er rigtigt mange gode meninger om tid og temperaturer – dér er altid god inspiration at hente. Men, andre mennesker kender jo ikke nødvendigvis smag og behag hos dig…..
Jeg har købt denne bog på saxo.com for ca. 200,-
‘SOUS VIDE i dit eget køkken’, Karsten Tanggaard på forlaget Lindhardt og Ringhof
Jeg kan varmt anbefale den, da den både kan bruges af nybegynderen og den mere erfarne – der er med andre ord stof til masser af god læsning. Bogen giver opskrifter på alt slags kød (også vildt selvfølgelig) samt grøntsager og sågar frugt!
Der er meget udførlige tid/temperatur-lister til alle kødtyper og detaljerede, gode billeder, hvor du faktisk kan se den mørhed du foretrækker. På den måde kan du starte dine tilberednings – ‘eksperimenter’ meget tæt på den tid/temp. der passer din smag – meget anvendeligt!
Jeg vil også fremhæve gode kapitler om saltning, sprængning, marinering og fødevaresikkerhed. Og ikke mindst kan de rigtigt nørdede læse om teorien bag – altså hvad der sker med kødet når det opvarmes. Og du kan, med bogen i hånden, lave Eggs Benedict! 🙂
Fødevaresikkerhed:
Hér vil jeg gerne fremhæve de vigtigste råd fra bogen:
Bakterier har de bedste levevilkår i den øvre ende af køleskabstemperatur til 40 grader – så opvarmning skal ske hurtigt.
Hvis du skal fortsætte tilberedningen senere – efter sous vide’n – så køl hurtigt ned i isbad.
Grej:
Mange jægere har allerede investeret i en vakuum-maskine og det kan jeg kun anbefale at gøre. Kødet holder sig længere og du slipper for de kedelige gullige frysemærker på dit kød. MEN, almindelige ‘lynlås’-poser, hvor du klemmer luften ud før lukningen, fungerer også fint.
Så skal du have:
En cirkulationsvarmer
En beholder (Obs. du kan få vandbad med indbygget cirkulation og varmelegme – så er du ovre i det mere professionelle område)
Jeg vil anbefale at du køber en cirkulationsvarmer som stav-model. De er meget fleksible og du vil f.eks. let kunne medbringe den i jagthytten eller i sommerhuset.
Så har jeg tilpasset en flamingo-kasse, der er foret med en pose. Hvorfor? Venlige kolleger har fortalt mig, at flamingoen alene efter noget tid bliver mør, hvorefter beholderen blive utæt. En almindelig plastkasse med låg kan også bruges. Famingo-løsningen tænker jeg er mere strømbesparende…..
Det var sådan jeg kom igang, og min første sous vide – tilberedning bliv altså den lille vildsvinerygfilét 😉
Tilberedning af vildsvinerygfilét:
Badet er klart!58 grader i 8 timer….
Det var jo et mørt lille stykke kød, så det tænkte jeg var meget passende – men, egentlig var jeg bare heldig…. efterfølgende har jeg så læst mig til hvorfor det gik godt 😉
…efter sous vide’n…en hurtig bruning i rigeligt smør!Servering!
Svinet fik selskab af super fintskårent fennikel og pære, der trækker lidt i olie/citron marinade. En god debut!
Efterfølgende har jeg forsøgt mig med gåselår fra vildgæs – dér SKAL du læse op på teorien, ‘stolperne’ fra en gammel vildgås vil jeg tro har halvt bindevæv, halv kød……hvis det kan gøre det! 😉
Du er meget velkommen til at ‘poste’ dine erfaringer – jeg følger op med mine nye erfaringer efterhånden som de høstes 🙂
Det er gerne de ‘billigste’ stykker på dyret, der kan indeholder den bedste smag. Ét af de mere kendte eksempler er svinelæg. Som rådyrjæger synes jeg halsen udgør samme potentiale. Fælles for disse ukurante stykker kød er, at hovedengrediensen i tilberedningen er tid!
Dette er en lille hyggeret, som jeg vil anbefale du pusler om en hel dag. Heldigvis arbejder tiden for dig flere gange, hvor du samtidig kan ordne andre ting i køkkenet, haven eller f.eks. i selskab med en god bog. Du skal blot have rigeligt af ovennævnte hoveingrediens 😉
Udover tid anvender jeg:
1 rådyrhals
1-2 gulerøder, hvis du har
1/4 knoldselleri
1 stor mørk porter
Du starter med kødøksen, og derefter vipper du blikket at en stor mørk porter. Den skal være så stor, at der både er til din og dyrets hals 😉
Noget til halsen… hér en mørk porter.Øl og hals hænger sammen……
Låg på – og glem den et par timer i køleskabet. (Hvis øllet ikke dækker helt – sker sjovt nok en gang imellem – så må du lige vende det halvvejs)
Til denne ret støder jeg kun krydderierne let. Krydderierne skal simre med i retten, men jeg bryder mig f.eks. ikke om at bide i små stykker nelliker, når jeg spiser mit kød. De let stødte kryderier forbliver lettere i sovsen og kan sidenhen nemmere sies fra.
‘Varme’ krydderier.
Denne gang brugte jeg følgende krydderier:
1-2 laurbærblade
4-5 nelliker
1-2 stjerneanis
4-5 allehånde
ca. 30 pebberkorn
Du kan sagtens bruge mere end det angivne, men normalvis er jeg forsigtig med at bruge for meget nellike og stjerneanis.
Nå, når nu øllet har gjort godt, tager du halsstykkerne fra og dupper dem tøre. Øllet gemmer du.
Rigeligt smør og en god rapsolie varmes op i gryden – jeg synes en god tykbundet støbejernsgryde m. emalje fungerer godt. Halsstykkerne brunes grundigt, rigtigt grundigt – gode stegeskorper og stegebelægning i grydebunden er basis for den mørke, ‘kød-karameliserede’ smag, der senere skal koges ud med krydderierne og ind i kødet.
……skal stadig have lidt mere…..
Når halsen er brunet færdig, putter du kryderierne i – lad dem lige mærke den direkte varme og og smøret før du hælder øllet tilbage i gryden. Øl forenes med hals og krydderier, koges op, og derefter låg på og skru ned for varmen.
Når halsen simrer, skærer du rodfrugterne ud i store grove tern. Efter ca. 1 time tilsættes rodfrugterne – og du lader retten simre videre i minimum yderligere 2 timer.
Efter sammenlagt ca. 3 timers simren kan du teste med en gaffel, om kødet ubesværet falder fra knoglen. Lad det hellere simre lidt for lang tid – hellere ‘fiske’ løst lækkert kød op af sovsen, frem for at skulle ‘kæmpe’ med at få det skilt fra knoglen!
Hals og rodfrugter serveret m. madhvede og blandet salat.
Skyen er ofte så tyk, at det ikke giver mening af jævne den. Den siede sky kan dog med fordel skilles fra fedtet før servering. Velbekomme!
Paraden er slut efter en god trampejagt. Jagtkammerater glædes over hinandens gode oplevelser fra dagen….. Om de gode skud, hvor haren forender i hurtige rullefald, om dem hvor haren springer af sædet bag den forbavsede nimrod, der forbløffet forpasser chancen.
Men snakken forstummer……………………. da jagtlederen spørger: Hvem vil have hare med hjem?
Du kender sikkert situationen, det er ikke alle der ønsker haren med hjem. ’Undskyldningerne’ er mange: ”Der er meget blod, de skal hænge længe, eller kødet smager af lever”.
Jeg takker altid: JA, TAK!
Selv som gæstejæger er jeg ofte kommet hjem med et par harer.
At tage vare på haren har været omgærdet af mange myter – den skal hænge i så og så mange dage og derefter ligge i kærnemælk for at fjerne dårlig smag osv. osv. Og måske har det været nødvendigt, hvis man efterfølgende har skubbet en hel hare i ovnen til den ’overgiver sig’! Intet kan efter min mening være mere forkert.
Indrømmet, hvis haren ikke er alt for sønderskudt, kan den sagtens hænge og mørne et par dage – ja, faktisk 4-5 dage ved op til 10 grader. Men, hvis den er hårdt ramt i maveregionen, og derfor ikke egnet til at hænge, kan du som oftest alligevel redde rygfileterne ved blot at åbne skindet fra rygsiden. Bagløbene kan også tages fra uden at du får åbnet op for bughulen. Således kan du redde langt hovedparten af kødet uden hverken at skulle flå hele haren eller håndtere indvolde og blod.
Ligesom vi kender det fra råvildt, er der forskel på kødet. Rygkød bør behandles anderledes end kød fra løbene. I den ret jeg nu vil præsentere dig for, tages der netop højde for kvaliteterne fra både rygkød og kødet fra bagløbene i én og samme ret. Og, ingredienserne er absolut overkommelige.
Alt du skal bruge
Hare med Jordskokker og svampe
2 rygfileter og 2 bagløb
2 skalotteløg
4 dl vildtfond
½ dl portvin
50 g smør og lidt olie
Salt og peber
Majsstivelse
Tilbehør:
250 g champignon
300 g jordskokker
Lidt tranebær
Persille
Sådan gør du…
Rygstykkerne lægges fra, da de først skal tilberedes til allersidst.
For ikke at få for travlt til sidst, vil jeg anbefale at du først:
– fintsnitter de to løg,
– kvarter svampene,
– skræller og skiver jordskokkerne og
– skærer 1½ cm tern af bagløbene.
Svits kødtern med løg i lidt smør og olie – lidt god rapsolie sikrer at fedtstoffet kan klare lidt højere temperatur før det bruner til og ødelægges. Tilsæt portvin og kog det lidt ind på panden (brug nu ikke din bedste portvin i skabet 😉
Lidt indkogning styrker smagen….
Kødet tages fra panden og 4dl vand m. 1½ spiseskefuld vildtfond (jeg kan anbefale Touch & Taste vildtfond med kantarel) tilsættes og koges hurtigt igennem.
Derefter lægges kødet tilbage til sovsen i panden og du jævner med lidt majsstivelse og lader det simre færdigt ved svag varme.
Kødet simrer og i en ny pande steges lidt vand ud af svampene (det giver bedst smag, hvis du på den måde koncentrerer smagen af svampene først) tilsæt derefter smør og jordskokker.
Tranebær tilsættes til sidst (det anbefales at bruge syltede tranebær – hvilket ingen har – almindelige tørrede bær går fint).
Du har nu to pander i gang – de passer sig selv v. svag varme, mens du nu skal tilberede rygstykkerne. Skær rygkødet i 2 cm tykke på skråt skårne skiver (giver lidt spidser på kødet, der gerne når at blive sprødt ‘karamelliseret’:-). Giv dem salt og peber og steg dem i smør på en hed pande ca. 3 min på hver side.
Rygstykkerne pakkes derefter ind og trækker i ca. 6 min. Imens smager du sovsen og tilbehøret til med salt og peber.
Således serveret med lidt persille
Jeg synes, at en rødvin med noget garvesyre tjener det kraftige harekød bedst. Og min påstand er: Hvis alle kendte denne ret, ville jeg ikke få så mange harer med hjem!
Nogle gange kan det helt simple være det bedste. En enkel halvtør krydderiblanding, der kan gå med kødet direkte på den hede pande. Hér sammen med et stykke rådyrinderlår.
Krydderierne stødes lettest sammen i en morter. Mængden af rosmarin og citronskal kommer efter min mening ikke så nøje. Derimod bryder jeg mig ikke om mere end ét tørret enebær og 5-8 peberkorn.
Når du har stødt det hele godt sammen, så knid kødet grundigt ind i blandingen:
Klar til køleskabet.
Én – to timer på køl fungerer fint – det er ikke så afgørende. Vil du have kartofler til? Så kan jeg anbefale, at lave dem ovnbagte. Hvis de puttes i oven v. ca. 200 grader, kan du derefter brune kødet grundigt af på en pande sammen med rigeligt smør 😉 Derefter lægges kødet ned til kartoflerne i ovnen og alt det gode smør (med krydder-smag) hældes hen over hele herligheden.
10 min. i ovnen (eller til du har en kernetemperatur på ca. 58 grader) – så tages kødet ud – pakkes i staniol, hvor det trækker i ca. 20 min.
Imens kan du dampe dine grøntsager – hér i juli har vi også ærterne i sæson – en frisk modvægt til det mørke kød og de fedtmættede kartofler 😉
Arrangér og skær kødet til sidst. Jeg er altid omhyggelig med at skære kødet på tværs af fibrene – det virker altid mere mørt, når du tygger i korte fibre….
…på tværs af fibrene.
Når du serverer kan du anvende kraften fra kødet, der uværligt er trukket ud og kan ‘reddes’ fra staniolen:
Helstegt rådyrkølle – det er skønt! Den har en god størrelse til et mindre middagsselskab og er ganske præsentabel på bordet. Og med lidt bardering og god trækketid kan der normlat opnås god mørhed i alle køddele uden en ‘tør’ yderside. Jeg har dog også haft stor glæde af at stykke de små stege ud af køllen…..
Indrømmet – det ER små stege…. Jeg synes dog de enkelte stege med fordel kan anvendes som det normalvis sker med større dyr. Stegene giver hver især kød nok til en middag for to. Skal der inviteres, kan begge køller jo stykkes ud 😉
Udstykning. Jeg har god erfaring med af udstykke i tre dele (hér vist på dyrets højre kølle, der indledningsvis ses fra ydersiden):
Yderfilet.Klump.Inderfilet.
Yderfileten stykkes fra:
Yderfilet løsnes.
Yderfilet udstykket
Inderfileten stykkes fra:
Inderfilet udstykket. De to små tunger fjernes først.
Anvendelse. Det resterende kød, klumpen, og hvad der ellers sidder tilbage ved hofte og på læg, det synes jeg egner sig bedst til fars. Inderfileten anvender jeg gerne som hel steg – det er det bedste stykke og kan egentlig nøjes med en kernetemperatur omkring 58 grader, før det skal trække. Yderfileten synes jeg er en lidt dårligere, men ok steg. Jeg har dog bedst erfaring med at anvende den som skært kød i gryderetter. De små tunger omkring inderfileten kan anvendes til lidt forret – akkurat som de små ægte mørbrader på indersiden af ryggen.
Med denne udskæring synes jeg det er sjovt at kunne udnytte kødet til flere små retter. Enig?