Kategori: Regulering

Om regulering.

  • Tanker om riffeljagt 2 – benstøtte…

    Improviseret benstøtte…

    Som skrevet i ‘Tanker om Riffeljagt 1’ blev det mit mål, at kunne bedrive en sikker gåseregulering ud til en afstand af 250 m. Første skridt blev, at finde et fast benstøtte til montering på riflen – et støtte som skulle være let at på- og afmontere.

    Selvom man som bekendt ikke må gå ned på grej – som i forståelsen: Der skal være rigeligt 😉 – så ynder jeg faktisk, at få købt den helt rette dims første gang. Så processen kan derfor godt nogle gange være lidt langmodig…

    Nå, jeg gik lidt metodisk til værks og startede ud med min liste af krav:

    • Ikke for tung,
    • Stabil,
    • Rustfri,
    • Ikke for dyr,
    • Også rem på når støtte monteret,
    • Nå ja, let på- og afmontering.

    En jagtkammerat spurgte mig:

    – “Hvor skal du bruge din bipod henne?”

    – “Hvad mener du?”

    – “Ja, altså skal du kun på bane med den?”

    – “Øh, nej da, der skal jo lisom’ reguleres nogle gæs, altså…”

    Og da var det jo så jeg lærte, at bipods – udover de to bens uafhængige højdeindstilling – kan fås med vippeled, så du lettere kan krænge din riffel når du ligger på skrånede terræn. Ok – jeg har KUN bakket terræn, så en ‘fair’ detalje…

    Det andet og mere spiddende spørgsmål blev: “Hvordan ligger du mest behageligt når du skyder?” (Tydeligt et spørgsmål fra en skytte, der skyder en del flere skud om året end jeg nogensinde har skudt ialt!!) Sådan føltes det spørgsmål – jeg var ‘helt klædt af’. “Hvad mener du??” “Ja, når du har fundet en god skydestilling, skal vi finde ud af hvilket højdespænd der skal vælges bipod ud fra.” Han sagde ‘vi’ og havde dermed også lige fået indikeret, at det ville jeg ikke kunne klare alene…. 😉

    Nå ok. Så måtte jeg altså ud og ‘ligge mig’ til min egen bedste skydestilling…. og det blev også tørtrænet i stuen… altid med tommestokken i baglommen.

    Valg af produkt

    Jeg skal spare dig for detaljerne. Blot vil jeg sige – som med alt andet – det kan købes for dyrt, men det kan også købes for billigt. Selvfølgelig kan billigt grej nogle gange løse en opgave, men før eller siden optræder der fejl og mangler, som man så fortryder. Omvendt findes der top professionelle bipods til ekstrem skydning på bane, som for mig ville være – undskyld – skudt over målet.

    Harris bipod

    Mit valg faldt på denne Harris Bipod model S-L , der kan stilles i højder fra 22-32cm.

    Smådelene…

    Nu har jeg jo aldrig været super grejnørdet. Men, jeg kunne da godt se, at der skulle en ny løsning til fæstet for bibod og samtidig brug af rem. Nogle gange kan man tro, at det er da noget alle jægere har styr på. Men, det var alligevel overraskende (trods det store www) hvor lidt andre jægere deler om deres våben på nettet. Så god gammeldags kontakt til jagtkolleger er stadig uvurderligt.

    Træskrue m. fast rembøjle og en aftagelig rembøjle.

    Den øverste rembøjle på billedet var den, der sad i forstykket på min riffel. Der skulle findes en sådan skrue uden rembøjlen (en skrue med gennmgående hul er fæste for bipod’s) Den nederste, med quick-lock, sættes på bipod – og så er der rem på samtidig 😉

    Et god hjemmside, som har alle stumper, er: Brownells.dk. Tast ‘Uncle Mike’ i deres søgefelt, så lander du midt i alt deres gode tilbehør.

    Det gummierede anlæg til forstokken – gribearme til fastholdelse i forskæftets skrue.

    Hér ser du hvorfor der skal være en skrue i forskæftet uden rembøjle.

    Fingerskrue til fastspænding.
    Øje til montering af rem.
    Rem påsat.
    Laveste ben, 9″
    Højeste ben, 13″

    Jeg må sige, det giver virkelig god støtte til liggende skydning.

    Ved liggende skydning kastes der mere lyd tilbage på skytten. Og når man så samtidig begynder at træne mere, så bliver man også hurtigere træt af sine høreværn. Læs med næste gang om: Lyddæmper 😉

  • Tanker om riffeljagt 1 – nye mål…

    Evnerne rakte ikke…

    Jeg har været bukkejæger i cirka 14 år. Jeg nyder det stadig, men fokus har ændret sig gennem årene. En god pürsh sætter jeg stadig stor pris på, og en morgenjagt der starter i stigen er bare skønt. Enkelte gange i de seneste par år har oplevelsen med rådyrene faktisk været så unikke, at jeg ikke har kunnet få mig selv til at skyde… Tænker ikke at det er unormalt? Men, min tilgang har altså ændret sig – og dét dér med ønsket om store trofæer er næsten helt forsvundet.

    Så hvor skal jeg tage min riffeljagt hen? Hvilke nye udfordringer skal tages op? Skal jeg mere på skydebanen? Spørgsmålene var mange og de blev yderligere aktualiseret på bukkejagten forleden år, hvor jeg jeg for første gang nogensinde skød forbi til en buk!!

    Så egentlig måtte jeg ransage min lidt bedagede tilgang til min riffeljagt. Jo, jeg var jo nok mere på haglbanen end på riffelbanen. Umærkeligt var hagl blevet sjovere end kugle – og det kan have en selvforstærkende effekt.

    Fra buk til gås

    For god ordens skyld – jeg fik selvfølgelig schweiss-hund på. ‘Selvfølgelig og selvfølgelig’…. altså det blev hurtigt klart for os (havde en svoger med), at det var påkrævet – men, det var altså svoger der ringede. Jeg var selv gået ret så kold over den mulige anskydning og så dét – at JEG virkelig havde skudt forbi – for aldrig har jeg nogensinde håbet så meget på en klar forbier!!

    Det var med al mulig sandsynlighed en ‘god’ forbier. Hunden kunne intet finde. Så bliver man bare glad for de kolleger der udfører dette super vigtige arbejde – og sjældent er man så glad for at overføre penge fra sin MobilePay!

    Som i mange andre af livets forhold, er det de skæve hændelser og forandring der fryder! Og sidste år bød heldigvis på nye udfordringer til riflen og ikke mindst oplevelser, der satte nye mål for mig og min riffel.

    En hyggestund…..

    I mit nabolag har bønderne store problemer med gæs. Så forleden år, på vej hjem fra en helt anden gåsejagt, kom en jagtkammerat og jeg helt tilfældigt forbi mogle marker, hvor der virkelig var mange gæs. Vi tog chancen – vendte bilen – og bankede på. I dag ‘hjælper’ vi ham også med duerne, sortfuglene OG ænderne 😉 Og sidste år fik min nabo-bonde så også nok, så nu hjælper jeg altså også ham med gæssene.

    Det er hér riflen kommer ind i billedet. Jeg har nu erkendt, at gæs ser godt – og er rigtigt gode til at holde udkig! Det føles som om en gåseflok altid har en sær evne til at sende en super ‘spejder-gase’ ud på akkurat den kant, jeg kommer kravlende fra……! Har ofte løftet hovedet ved en lille bakkekam og set gennem kikkerten lige ind i fjæset på et ‘periskop’ af et galt gasehovede 😉 Nå, det var det jeg ville frem til – det er nemlig super udfordrende jagt – de gæs er langt mere observante end rådyr og så stiller de helt naturligt større krav til din margin for præsicion!

    Jo. Skylder selvfølgelig at fortælle, at det ikke er jagt, men regulering. Lokkefugle, kamuflagenet og liggende skjul mv. er derfor ikke tilladt.

    Så jeg regulerer dem med haglbøssen på opfløj – altså hunden på og håbe på det bedste. Eller nogen gange bare alm. rough shooting igennem de halvlange afgrøder.

    Det bliver bare til rigtigt mange hektarer med forholdsvis få fugle og lidt for få skud. Og skud skal der til, for at holde gæssene væk. Så nu kravler jeg altså en del med riflen… og med de sparsomme midler og evner, der følger med som helt ordinær bukkejæger….

    Grejet

    Som du så på det sidste billede, er det en helt almindelig riffel og en omvendt jagtstol. Det KAN man komme langt med, men der er begrænsninger. Mit vigtigse grej er riffelkuglen – et stykke værktøj jeg som bukkejæger aldrig har brugt ud over de 150 meter. Så hvordan var det lige at min kuglebane var på den anden side af 150 meter – anede det ikke! Det var ikke vigtigt, skulle jo førhen ikke bruge mit værktøj på den afstand…

    Men det skal jeg altså ofte nu. Og jagtstolen er lidt bøvlet. Og det ville da være rart at få dæmpet rekyl og krudtsmæld, når mange skud afgives liggende. Og så må den kuglebane da lige kunne måles op. Og de købekugler er da efterhånden lidt dyre – genladning? Og afstandsmåler er da også vigtig…Og.. Og.

    Inspirationen

    Når man så render på en ny jagtkammerat, der fortæller at han konkurrenceskyder ud til 600 meter OG rammer! Så bliver man søgu inspireret! Jeg mener, kan han dét, så vil jeg også kunne lære at ‘prikke’ en gås på 250 meter!

    6,5×55 med det hele til langdistancen!

     

    For de helt nørdede…

    Ud over det ballistisk tårn kan dette sikte også fortælle dig hvorledes dit våben tilter i begge retninger! Jeg har ikke spurgt til priser og tænker, at jeg godt kan klare mig med mindre 😉

    MEN, gåsen på de 250 meter vil jeg kunne klare! Så jeg vil tage de grejmæssige og træningsmæssige udfordringer – og tage dig med hele vejen. Det første jeg skal se på er støtteben til riflen. Håber du vil følge med?

     

  • Mere end gåsegang…..

    Mere end gåsegang…..

    Udsigt til gås….

    Den klareste forårsdag. Grågæs på alle marker. Regulering påkrævet, så bonden ikke får ædt eller trampet de nye afgrøder helt væk. Så der var lagt op til gåsepürsch med riffel og hund. Men, selv på en god dag vokser træerne ikke ind i himlen…..

    De nærmeste gæs var spottet, og stærkt foroverbøjet var pürshen indledt….

    Aftalen om regulering, var ikke indgået fordi bonde og jæger kunne se fordelen i at hjælpe hinanden. Der står jo som bekendt dejlige kvinder bag alle middelmådige mænd 🙂 Dette tilfælde var ingen undtagelse. Fruen til ‘vores’ storbonde stødte tilfældigt på min bedre halvdel, der var på en luftetur, en dag jeg ikke var hjemme.

    Jo, fruen på gården var da pænt træt af at hun hver og hveranden dag blev sendt ud på markerne med viftende arme som et andet mobilt fugleskræmsel…….! Og fruen herhjemme kunne måske nok se hvordan den praksis kunne afhjælpes 😉

    Og således blev det. Og derfor kunne pürshen på denne fantastiske forårsdag fortsættes….

    Nu er jeg jo endnu ikke den mest erfarne langholdsskytte. Så jeg ville gerne lige ind under de 100m. Nårmalvis har der været rådyr i trådkorset, så træfområdet på en gås ikke bare virker, men er også noget mindre – derfor.

    Der begyndte at være et godt udsyn til den flok gæs, der var samlet nede ved en af de små søer. Den jævnlige skrappen om hvem der skulle have de bedste rugepladser, der samtidig ligger tæt på bondens ‘ta’selv bord’, var godt igang. Et antal gæs, sikkert gaser, var hævet over disse skænderier, og brugte istedet tiden på at holde udkig……få stive skridt – langstrakt hals og ‘periskop-hovedet’ der systematisk scanner en horisont helt ud til en 70-80 meters omkreds….. det var det jeg havde at arbejde med…..

    Som foroverbøjet, grøn ‘sten’ (med en mindre sort ‘sten’ lige bagved) må man, som jeg har oplevet det, altså gerne stille og roligt blive en lidt større ‘sten’, så længe profil og vinkel forbliver uændret – lidt ligesom når du på havjagt seljer ind på en flok ederfugle…..

    Ved lidt over 100m afstand var vi så langt nede at kravle, at Ziggy blev dækket af. Planen var så, at jeg selv ville mave mig yderligere ca. 10m frem. Det tager jo sin tid – og den gås der stod frit med godt kuglefang, den var nu meget urolig (måske var det nu mere end underligt, at der var afstand mellem de to ‘sten’??). Nå, det tog sin tid  – både at mave sig frem, men også at afvente, at der igen kom helt ro på flokken.

    Endelig kom jeg ind på det der for mig føltes som sikker skudafstand. Den megen ‘gåsegang’ og maven sig frem m. lav profil havde taget sin tid, og det tog også en rum tid at få lagt ordentligt an. Jo! Jeg kan godt få lidt ‘bukkefeber’ på gåsepürch 😉 – så det havde såmænd været spændende nok! Trådkorset fandt ro, og jeg tænkte: Det er jo fedt, at have sin hund liggende bagved; skulle der blive en anskydning eller at fuglen med de sidste krafter kunne bære sig ud i vandet…..

    Pang!! Gåsen gik ned, og vanen tro repeterede jeg – man ved jo aldrig….MEN, alt var sort!! Det var ikke muligt og se om der var brug for et ekstra skud……alt det sorte blev dog hurtigt mindre, og det havde såmænd også en hale!!

    Jo, det havde nok alligevel været lidt for spændende i lidt for lang tid for min kære labbe 😉

    Ok. Jeg skælder jo ikke ud på en hund, der henter en gås til mig – og slet ikke, når jeg udmærket ved hvem det er, der ikke har formået at lære hunden ikke at knaldaportere. Derudover lærte jeg at pürchen tog meeeeget lang tid.

    Selvom det var en fin jagtlig oplevelse, så VAR det regulering. Og der er altså nogle andre krav til en vis grad af effektivitet. Der skal ganske enkelt skydes en del gæs – både således at de ikke indtager området som yngleplads, og så på grund af den skræmmeeffekt reguleringen udgør.

    Så nu har jeg besluttet, at mit dejlige værktøj af en rifel skal have moteret et grimt to-ben og en lyddæmper. Og så må jeg også hellere få mig en afstandsmåler og få helt styr på kuglebane og afdrift.

    En hyggestund…..

    Så selvom alt i udgangspunktet fungerede, så blev det – ud over en meget lang gåsegang – også til ca. 90m gåsespurgt for hunden!