Mørk valnøddelikør klar til at blive lagt på flaske.
Gode halvanden måned er gået. I de sidste varme dage har de to glas hygget sig med morgensolen og ellers haft sin faste plads i et sydvindue. Så nu er det tid til flaskelagring!
Der er ikke så mange udfordringer i dét.
De kvarte valnødder og krydderierne skal sies fra. Derefter lægges den halvfærdige likør på mørke flasker. Flaskerne stilles mørkt og køligt i 8 måneder og så må vi se hvad der sker??
Grej til at si væsken fra samt mørke flasker til lagring.Siet halvfærdig likør klar til flasken.Flaskelagring igang! Og en sjat til smagning 😉
Jo. Det smager godt – kanel og nelliker træder godt igennem på smagsløgene! Men, det er også tydeligt, at der er rigtigt meget garvesyre i den halvfærdige likør. Jeg tænker, at der i de 8 måneder på flaske vil ske ting og sager, hvor der nok skal blive brug for garvesyren.
Jeg håber selvfølgelig på en blid afrundet og krydret valnøddelikør. Hvis du også kom igang for 1½ måned siden, må du meget gerne dele dine erfaringer.
Paraden er slut efter en god trampejagt. Jagtkammerater glædes over hinandens gode oplevelser fra dagen….. Om de gode skud, hvor haren forender i hurtige rullefald, om dem hvor haren springer af sædet bag den forbavsede nimrod, der forbløffet forpasser chancen.
Men snakken forstummer……………………. da jagtlederen spørger: Hvem vil have hare med hjem?
Du kender sikkert situationen, det er ikke alle der ønsker haren med hjem. ’Undskyldningerne’ er mange: ”Der er meget blod, de skal hænge længe, eller kødet smager af lever”.
Jeg takker altid: JA, TAK!
Selv som gæstejæger er jeg ofte kommet hjem med et par harer.
At tage vare på haren har været omgærdet af mange myter – den skal hænge i så og så mange dage og derefter ligge i kærnemælk for at fjerne dårlig smag osv. osv. Og måske har det været nødvendigt, hvis man efterfølgende har skubbet en hel hare i ovnen til den ’overgiver sig’! Intet kan efter min mening være mere forkert.
Indrømmet, hvis haren ikke er alt for sønderskudt, kan den sagtens hænge og mørne et par dage – ja, faktisk 4-5 dage ved op til 10 grader. Men, hvis den er hårdt ramt i maveregionen, og derfor ikke egnet til at hænge, kan du som oftest alligevel redde rygfileterne ved blot at åbne skindet fra rygsiden. Bagløbene kan også tages fra uden at du får åbnet op for bughulen. Således kan du redde langt hovedparten af kødet uden hverken at skulle flå hele haren eller håndtere indvolde og blod.
Ligesom vi kender det fra råvildt, er der forskel på kødet. Rygkød bør behandles anderledes end kød fra løbene. I den ret jeg nu vil præsentere dig for, tages der netop højde for kvaliteterne fra både rygkød og kødet fra bagløbene i én og samme ret. Og, ingredienserne er absolut overkommelige.
Alt du skal bruge
Hare med Jordskokker og svampe
2 rygfileter og 2 bagløb
2 skalotteløg
4 dl vildtfond
½ dl portvin
50 g smør og lidt olie
Salt og peber
Majsstivelse
Tilbehør:
250 g champignon
300 g jordskokker
Lidt tranebær
Persille
Sådan gør du…
Rygstykkerne lægges fra, da de først skal tilberedes til allersidst.
For ikke at få for travlt til sidst, vil jeg anbefale at du først:
– fintsnitter de to løg,
– kvarter svampene,
– skræller og skiver jordskokkerne og
– skærer 1½ cm tern af bagløbene.
Svits kødtern med løg i lidt smør og olie – lidt god rapsolie sikrer at fedtstoffet kan klare lidt højere temperatur før det bruner til og ødelægges. Tilsæt portvin og kog det lidt ind på panden (brug nu ikke din bedste portvin i skabet 😉
Lidt indkogning styrker smagen….
Kødet tages fra panden og 4dl vand m. 1½ spiseskefuld vildtfond (jeg kan anbefale Touch & Taste vildtfond med kantarel) tilsættes og koges hurtigt igennem.
Derefter lægges kødet tilbage til sovsen i panden og du jævner med lidt majsstivelse og lader det simre færdigt ved svag varme.
Kødet simrer og i en ny pande steges lidt vand ud af svampene (det giver bedst smag, hvis du på den måde koncentrerer smagen af svampene først) tilsæt derefter smør og jordskokker.
Tranebær tilsættes til sidst (det anbefales at bruge syltede tranebær – hvilket ingen har – almindelige tørrede bær går fint).
Du har nu to pander i gang – de passer sig selv v. svag varme, mens du nu skal tilberede rygstykkerne. Skær rygkødet i 2 cm tykke på skråt skårne skiver (giver lidt spidser på kødet, der gerne når at blive sprødt ‘karamelliseret’:-). Giv dem salt og peber og steg dem i smør på en hed pande ca. 3 min på hver side.
Rygstykkerne pakkes derefter ind og trækker i ca. 6 min. Imens smager du sovsen og tilbehøret til med salt og peber.
Således serveret med lidt persille
Jeg synes, at en rødvin med noget garvesyre tjener det kraftige harekød bedst. Og min påstand er: Hvis alle kendte denne ret, ville jeg ikke få så mange harer med hjem!
Renlighed og døgnrytme som resten af flokken – det synes jeg er noget af det vigtigste, når hvalpen har passeret sin 11. leveuge. Det er ikke let og herhjemme er der stadig små ‘uheld’ indendørs – men, vi græder ikke over ‘tabt tis’, hvis det ellers i hovedtræk går den rette vej.
Renlighed: De første tre uger handlede egentlig mest om, hvorledes hvalpen kunne præges mest på husets alfa-par (de dér mennesker), og hvorledes det kunne sikres, at hvalpen kom ud tidsnok til næste ‘levering’.
Derefter er det min erfaring, at jeg selv har tendens til at overvåge hvalpen lidt for meget. Det er lidt en balance: Du gider ikke tørre op, men hvalpen skal også træne sig til gradvis at kunne holde sig længere. Det er det jeg mener med, at ind imellem ‘taber’ du – men, pludselig opdager du….hov, han behøver nu ikke ‘at skulle i gården’ LIGE efter mad eller LIGE efter leg 😉 Og så er det jo blot at trække den lidt efterhånden….. Vi bruger en lille tavle ved døren, hvor vi skriver tidspunkt for sidste lille/store ‘levering’. Det letter med at fastholde erfaringen for hvorlænge hvalpen aktuelt kan holde sig.
Fodring: Vi giver hvalpen opblødt tørkost fire gange dagligt, og det rummer mulighed for variation, som jeg synes det er værd at efterprøve lidt. Hvalpe står tidligt op – hér er det ca. 05.15. Efter en hutig tissetur i haven får han sin første portion. Derefter skal der ikke leges længe førend han sover igen – det er hér man får resten af sin nattesøvn 😉
Jeg prøvede til at begynde med, at få ham til at sove længere efter morgentisseturen – men, ro i maven er langt at foretrække. Derefter forsøger jeg henover dagen at holde ca. 4 timers intervaller mellem måltiderne – og gerne således at sidste måltid gives inden kl. 18.00. Så er der nemlig rimelig sikkerhed for en ‘stor levering’ inden nattetid. Så jeg kan kun opfordre til at eksperimentere lidt, således at hvalpen stille og roligt kommer ind i familiens rytme.
Hvis hvalpen er lidt urolig før nattetid, kan det være en idé at give hvalpen et halvt stykke tyndt knækbrød – det fylder ikke maven, men kan give lidt ro i samme.
Tryghed i flokken: Brugen af kompostgitre – som beskrevet i Ny Hvalp i Hjemmet 1 – udspiller efter min mening sin rolle, når hvalpen bliver lidt større. Jeg oplever, at hvalpen gerne vil være helt tæt på flokken, når den sover om natten. Så herhjemme kan hvalpen sove sammen med den gamle hund, i sengen hos mig eller sammen med én af kattene!
Jeg har faktisk erfaring for, at hunden hurtigere falder til ro for natten, hvis den ligger tæt sammen med mig eller den gamle hund – tænker ikke det er så langt fra hundens ‘natur’, at vi sover sammen med flokken. Derudover bilder jeg mig også ind, at der er et opdragende element i, at hunden lærer at sove sammen med alle i flokken.
At sove med flokken….Også i sengen….
Håber du kan bruge mine små tips eller måske har en kommentar hertil?
I næste indlæg fortæller jeg om mine tanker vedrørende den grundlæggende træning af min jagthund, og hvordan jeg har startet træningen op med den helt unge hvalp.
“Hej, Enzo!” Ja, vi havde besluttet at ‘rød hvalp’ skulle være vores. Kennelen havde fået det at vide inden næste besøg, så den tidligst muligt kunne få sit kaldenavn at høre. En rød favorit, der tager konkurrenterne indenom i de afgørende øjeblikke, skal vel hedde Enzo……..
To besøg blev det til, hvor Ziggy og Enzo kunne løbe sammen i opføderens udestue. Det er nu hyggeligt at kunne sidde og diskutere hunde, og samtidig se sin nye hund vænne sig til at være sammen med den gamle hund – og omvendt.
For mig handlede det om at Enzo kunne forstå Ziggy’s irettesættelser, og om Ziggy så også ville sige fra over for den lille. Det sidste kunne jeg være mest urolig for, da Ziggy som oftest ikke har sagt fra over for hvalpe og unghunde – de kan faktisk tage hans mad i skålen, mens han spiser!!
Røffel givet og forstået 😉En glad Enzo og en lidt stresset Ziggy.
Det viste sig at fungere fint, omend Ziggy – især ved første ‘samvær’ – var noget stresset. En dyb rullende brummen og en masse savlen var den første reaktion. Men, det lykkedes alligevel for ham, at få sat den lille på plads.
Mit mål var, at få et umiddelbart billede af om de kunne fungere sammen. Selvom de sandsynligvis skal gå på jagt hver for sig, vil de jo fremover skulle være mange timer sammen derhjemme.
Således var der blot et besøg tilbage før den store afhentningsdag. I al beskedenhed bilder jeg mig ind, at jeg i hele processen fik fokuseret på nogle gode ting.
Læg gerne en kommentar om dine oplevelser og fokusområder ifm. hvalpe-valg – vi kan jo kun blive klogere 😉 Er der andre, der har tilsvarende erfaringer m. gamle-hundens reaktioner?
Den 3. juli fik vi vores nye labradorhvalp, Enzo, med hjem. Som alle andre kommende hvalpeejere har jeg gjort mig mange tanker om hvordan hunden skal gøres renlig, skal fodres, gå tur, hilse på andre mennesker og hunde o.s.v. os.v. Og det ER vigtige overvejelser – og når det dele så skal føres ud i livet, ja – så kræver det helt lavpraktiske løsninger……
Renlighed. I den første tid handler det jo meget om at lære hunden at besørge udenfor. I dagtimerne har jeg haft god erfaring med et solidt, billigt og frønset tæppe, som flyttes rundt i hjemmet, afhængigt af hvor DU gerne vil opholde dig – livet skal jo gå videre selvom du har fået hund.
Sovestedet i dagtimerne.
Tæppet, med alt det gode legetøj, har jeg altså brugt som hvalpens ‘mobile hjem’ indendørs. På den måde er det min erfaring, at det bliver lettere at holde øje med hvornår hvalpen skal bæres udenfor for at tisse, da den næsten altid vil være i ‘omegnen’ af sit tæppe.
Tisseberedskabet
Når hvalpen prøver at sove, flytter jeg tæppet til det samme sted hver gang. Min idé har været, at hvalpen skal føle sig ekstra tryg når den sover. Jeg har så valgt det skal være ved en god stol, tæt på min PC-arbejdsstation, hvorfra jeg også kan se TV 🙂
Som en del af den tætte prægning på mig, har jeg valgt, altid – så vidt muligt – at være i nærheden af ham når han sover. Så er det mig han ser hver eneste gang han åbner øjnene eller blot er lidt urolig…… om det har effekt? Jeg aner det ikke – men, helt skidt kan det vel ikke være? Jeg gjorde det kun de første par uger.
Så er det bare at huske på alle de tegn og bevægelser der signalerer – at nu er det tid! Og, man synes helt sikkert på et eller andet tidspunkt, at nu er ‘koden knækket’, og så tisser han alligevel ‘helt uden for nummer’……ej heller min hund kan sættes på formel…..
Indhegning. Jeg er fan af kompostgitre! De fås i de fleste havecentre for under en ‘flad hund’ for 5 stk. Nogle steder sælges de endog med strips til at samle dem med. Jeg bruger dem til små mobile indhegninger i haven (nogen gange skal du bare have den dér kop kaffe i fred og ro), afspærring af trapper (de små led skal jo lige ‘hærde op’, før vi begynder på dét) og så bruger jeg dem til hans ‘natkvartér’.
Nedenfor kan du se et par eksempler, der har fungeret for mig:
Den mobile løbegård, placeret på et svalt spot i haven.Spærring af trappe.Hvalpens natkvartér.
I de første uger ligger jeg på en madras ved siden af hvalpen. Når hvalpen piber, løfter jeg den direkte ud til det samme ’tisse-sted’ hver gang. Det lyder meget let, men jeg blev godt nok træt af de dér 2,5-3 timers soveintervaller 😉 Heldigvis bliver det hurtigt bedre!
Læs med i næste indlæg om Ny Hvalp i Hjemmet – hvor det handler om de sidste tiltag der har hjulpet mig til at gøre hunden helt renlig.
“Er du sikker på jeg kan afgive skud indenfor 20m afstand fra hvalpene??” Der var ingen tvivl i hendes stemme, da hun svarede: “Ja!” Jeg var stadig lidt målløs over situationen, men også fuld af respekt over at hun havde skudtilvænnet hvalpene så langt!
Vi var kommet langt i vores vurdering af hvalpene. Meget var blevet set, forklaret og diskutteret. Den ‘hvide hvalp’ var nu den mest dominerende. Den blå var stadig meget kontaksøgende og den røde lå tit og hvilede for sig selv, og den havde fralagt sig sin dominerende stil. Blå og rød var øjeblikkets favoritter 😉
Læren var vel at hunde – som mennesker – udvikler sig i ‘ryk’ og ikke på samme måde. Dog, vidste du for eksempel, at hundens endelige fysiske udtryk (eksteriøret) bedst kan vurderes i valpens 6. leveuge? I ugerne før og efter udvikler de forskellige kropspartier sig ukoordineret. Men, proportionerne er altså overens i den 6. leveuge – og dermed hér det bedste udtryk for hvordan den voksne hund kommer til at se ud.
Nu er det jo ikke eksteriøret der normalvis betyder mest for en god jagthund. Men, jeg har dog lært, at det er værd at lægge mærke til bagbenenes stilling. Hunden må helst ikke stå på alt for lige bagben. Set fra siden skal bagbenene helst ‘tegne’ et åbent ‘S’. Alt for ‘stolpede’ ben vil slide for meget på leddene. Er du til udstilling af din hund, skal halen helst sidde dér hvor lændelinien og bagbenslinien krydser – men, er du til dét, ved du sikkert dette og meget mere til 😉
Nå, setup’et var som følger:
Ziggy fik lov at løbe lidt i løbegården sammen med hvalpene,
Jeg gik 20m væk til et hjørne af haven og ladede op,
Fruen holdt øje med hvalpene. Når de og Ziggy var sammen i modsatte ende, skulle hun give signal til mig. Og så observere….
“Nu!” – Bang!
Dagens hund – træt!Ziggy, dagens medhjælper
Alle hvalpene var upåvirkede af skuddet! Flot! Ziggy løb frem for at se om der var arbejde at gøre – OG OG rød valp løb resolut efter ham og satte sig ved siden af Ziggy – også afventende. Det er jo ikke til at stå for 🙂
Jeg havde stadig til gode at se den røde alene sammen med Ziggy – men, når vi summede op var valget reelt landet på den røde. Jeg holdt dog fast i, at jeg ville se de to fungere alene sammen.
Den store røde dominerende outsider, havde i de seneste uger udviklet sig til tilsyneladende ikke at være alfa-han og til at være mere rolig. Den havde på det seneste ikke været så afhængig af flokken og viste nu noget selvstændigt initiativ.
Nu var der blot tilbage at beslutte. Og derefter et par besøg, hvor hvalpen rigtigt kunne vænne sig til “storebror”, Ziggy.
Derefter lægges kødet tilbage til sovsen i panden og du jævner med lidt majsstivelse og lader det simre færdigt ved svag varme.
Kødet simrer og i en ny pande steges lidt vand ud af svampene (det giver bedst smag, hvis du på den måde koncentrerer smagen af svampene først) tilsæt derefter smør og jordskokker.
