Den 3. juli fik vi vores nye labradorhvalp, Enzo, med hjem. Som alle andre kommende hvalpeejere har jeg gjort mig mange tanker om hvordan hunden skal gøres renlig, skal fodres, gå tur, hilse på andre mennesker og hunde o.s.v. os.v. Og det ER vigtige overvejelser – og når det dele så skal føres ud i livet, ja – så kræver det helt lavpraktiske løsninger……
Renlighed. I den første tid handler det jo meget om at lære hunden at besørge udenfor. I dagtimerne har jeg haft god erfaring med et solidt, billigt og frønset tæppe, som flyttes rundt i hjemmet, afhængigt af hvor DU gerne vil opholde dig – livet skal jo gå videre selvom du har fået hund.
Tæppet, med alt det gode legetøj, har jeg altså brugt som hvalpens ‘mobile hjem’ indendørs. På den måde er det min erfaring, at det bliver lettere at holde øje med hvornår hvalpen skal bæres udenfor for at tisse, da den næsten altid vil være i ‘omegnen’ af sit tæppe.
Når hvalpen prøver at sove, flytter jeg tæppet til det samme sted hver gang. Min idé har været, at hvalpen skal føle sig ekstra tryg når den sover. Jeg har så valgt det skal være ved en god stol, tæt på min PC-arbejdsstation, hvorfra jeg også kan se TV 🙂
Som en del af den tætte prægning på mig, har jeg valgt, altid – så vidt muligt – at være i nærheden af ham når han sover. Så er det mig han ser hver eneste gang han åbner øjnene eller blot er lidt urolig…… om det har effekt? Jeg aner det ikke – men, helt skidt kan det vel ikke være? Jeg gjorde det kun de første par uger.
Så er det bare at huske på alle de tegn og bevægelser der signalerer – at nu er det tid! Og, man synes helt sikkert på et eller andet tidspunkt, at nu er ‘koden knækket’, og så tisser han alligevel ‘helt uden for nummer’……ej heller min hund kan sættes på formel…..
Indhegning. Jeg er fan af kompostgitre! De fås i de fleste havecentre for under en ‘flad hund’ for 5 stk. Nogle steder sælges de endog med strips til at samle dem med. Jeg bruger dem til små mobile indhegninger i haven (nogen gange skal du bare have den dér kop kaffe i fred og ro), afspærring af trapper (de små led skal jo lige ‘hærde op’, før vi begynder på dét) og så bruger jeg dem til hans ‘natkvartér’.
Nedenfor kan du se et par eksempler, der har fungeret for mig:
I de første uger ligger jeg på en madras ved siden af hvalpen. Når hvalpen piber, løfter jeg den direkte ud til det samme ’tisse-sted’ hver gang. Det lyder meget let, men jeg blev godt nok træt af de dér 2,5-3 timers soveintervaller 😉 Heldigvis bliver det hurtigt bedre!
Læs med i næste indlæg om Ny Hvalp i Hjemmet – hvor det handler om de sidste tiltag der har hjulpet mig til at gøre hunden helt renlig.