Apportørens glæder

Hvorfor har jeg ikke deltaget i flere jagter uden våben og  kun med hund? Måske fordi jeg overvejende deltager i helt små jagter, hvor der altid er brug for begge dele….. Nå, det var anden gang i denne sæson at kortene faldt således, at hunden kunne få al min opmærksomhed – og det fortrød jeg ikke!

En af de første spørgsmål er ofte: ‘Kan din hund også drive?’ Og det ærlige svar er: ‘Det har den ikke skabt begreb om!’ Men, apporteringen sad så også lige i skabet på denne dag. Det er selvfølgelig ikke kun hundens og min fortjeneste. God organisering, gode fugle, gode skud og en god start. Vi fik det hele og min gamle labbe, Ziggy, var glad og tjenstivrig som han ikke har været det længe! Nedenfor kan du læse om glæderne set fra apportørens perspektiv.

Når der er mange mennesker, mange hunde og mange skud, er det godt at få en opgave hurtigt – så der kan komme afløb for spændningen. Det fik vi. En dødskudt fasankok på nærmeste venstre post. Da der ikke var andre fugle i luften eller anskydninger, der skulle have fortrinsret – blev dét den første og lette apportering.

De to første såter lå lige over for hinanden, så Ziggy kunne apportere fra den ene side og derefter fra modsatte side. Imens fire ænder blev hentet fra de to remiser, faldt der yderlige tre anskudte ænder 80 – 100m bag os. Med lidt strategisk placering ift. vinden lykkedes det at finde to af tre ænder (den sidste blev fundet af nabo-hunden 😉 Så var vi godt igang!

Nogle gange er der langt til skytterne og er der flere markeringer kan kan det knibe med at få samlet det hele op. En af såterne bød på apportering blandt lave granner – på få minutter faldt der 6 fasaner i ‘Ziggys  zone’. Heldigvis kom der hjælp fra to apporterings-kolleger 😉

Når skytter ‘leverer’ giver hunden dem fuld opmærksomhed – nogen gange er der næsten ‘ høj stand på skytten’ 😉

Dagen blev afsluttet med en fin parade og nogen er bare heldigere end gennemsnittet – eneste sneppe og bedste gæt på antal ben, gik til én af de inviterede drivere. Hatten af!