Jeg har været bukkejæger i cirka 14 år. Jeg nyder det stadig, men fokus har ændret sig gennem årene. En god pürsh sætter jeg stadig stor pris på, og en morgenjagt der starter i stigen er bare skønt. Enkelte gange i de seneste par år har oplevelsen med rådyrene faktisk været så unikke, at jeg ikke har kunnet få mig selv til at skyde… Tænker ikke at det er unormalt? Men, min tilgang har altså ændret sig – og dét dér med ønsket om store trofæer er næsten helt forsvundet.
Så hvor skal jeg tage min riffeljagt hen? Hvilke nye udfordringer skal tages op? Skal jeg mere på skydebanen? Spørgsmålene var mange og de blev yderligere aktualiseret på bukkejagten forleden år, hvor jeg jeg for første gang nogensinde skød forbi til en buk!!
Så egentlig måtte jeg ransage min lidt bedagede tilgang til min riffeljagt. Jo, jeg var jo nok mere på haglbanen end på riffelbanen. Umærkeligt var hagl blevet sjovere end kugle – og det kan have en selvforstærkende effekt.
Fra buk til gås
For god ordens skyld – jeg fik selvfølgelig schweiss-hund på. ‘Selvfølgelig og selvfølgelig’…. altså det blev hurtigt klart for os (havde en svoger med), at det var påkrævet – men, det var altså svoger der ringede. Jeg var selv gået ret så kold over den mulige anskydning og så dét – at JEG virkelig havde skudt forbi – for aldrig har jeg nogensinde håbet så meget på en klar forbier!!
Det var med al mulig sandsynlighed en ‘god’ forbier. Hunden kunne intet finde. Så bliver man bare glad for de kolleger der udfører dette super vigtige arbejde – og sjældent er man så glad for at overføre penge fra sin MobilePay!
Som i mange andre af livets forhold, er det de skæve hændelser og forandring der fryder! Og sidste år bød heldigvis på nye udfordringer til riflen og ikke mindst oplevelser, der satte nye mål for mig og min riffel.
I mit nabolag har bønderne store problemer med gæs. Så forleden år, på vej hjem fra en helt anden gåsejagt, kom en jagtkammerat og jeg helt tilfældigt forbi mogle marker, hvor der virkelig var mange gæs. Vi tog chancen – vendte bilen – og bankede på. I dag ‘hjælper’ vi ham også med duerne, sortfuglene OG ænderne 😉 Og sidste år fik min nabo-bonde så også nok, så nu hjælper jeg altså også ham med gæssene.
Det er hér riflen kommer ind i billedet. Jeg har nu erkendt, at gæs ser godt – og er rigtigt gode til at holde udkig! Det føles som om en gåseflok altid har en sær evne til at sende en super ‘spejder-gase’ ud på akkurat den kant, jeg kommer kravlende fra……! Har ofte løftet hovedet ved en lille bakkekam og set gennem kikkerten lige ind i fjæset på et ‘periskop’ af et galt gasehovede 😉 Nå, det var det jeg ville frem til – det er nemlig super udfordrende jagt – de gæs er langt mere observante end rådyr og så stiller de helt naturligt større krav til din margin for præsicion!
Jo. Skylder selvfølgelig at fortælle, at det ikke er jagt, men regulering. Lokkefugle, kamuflagenet og liggende skjul mv. er derfor ikke tilladt.
Så jeg regulerer dem med haglbøssen på opfløj – altså hunden på og håbe på det bedste. Eller nogen gange bare alm. rough shooting igennem de halvlange afgrøder.
Det bliver bare til rigtigt mange hektarer med forholdsvis få fugle og lidt for få skud. Og skud skal der til, for at holde gæssene væk. Så nu kravler jeg altså en del med riflen… og med de sparsomme midler og evner, der følger med som helt ordinær bukkejæger….
Grejet
Som du så på det sidste billede, er det en helt almindelig riffel og en omvendt jagtstol. Det KAN man komme langt med, men der er begrænsninger. Mit vigtigse grej er riffelkuglen – et stykke værktøj jeg som bukkejæger aldrig har brugt ud over de 150 meter. Så hvordan var det lige at min kuglebane var på den anden side af 150 meter – anede det ikke! Det var ikke vigtigt, skulle jo førhen ikke bruge mit værktøj på den afstand…
Men det skal jeg altså ofte nu. Og jagtstolen er lidt bøvlet. Og det ville da være rart at få dæmpet rekyl og krudtsmæld, når mange skud afgives liggende. Og så må den kuglebane da lige kunne måles op. Og de købekugler er da efterhånden lidt dyre – genladning? Og afstandsmåler er da også vigtig…Og.. Og.
Inspirationen
Når man så render på en ny jagtkammerat, der fortæller at han konkurrenceskyder ud til 600 meter OG rammer! Så bliver man søgu inspireret! Jeg mener, kan han dét, så vil jeg også kunne lære at ‘prikke’ en gås på 250 meter!
Ud over det ballistisk tårn kan dette sikte også fortælle dig hvorledes dit våben tilter i begge retninger! Jeg har ikke spurgt til priser og tænker, at jeg godt kan klare mig med mindre 😉
MEN, gåsen på de 250 meter vil jeg kunne klare! Så jeg vil tage de grejmæssige og træningsmæssige udfordringer – og tage dig med hele vejen. Det første jeg skal se på er støtteben til riflen. Håber du vil følge med?
