Det er den 11. maj og stemmen i telefonen er breeed skånsk:”Nu är dom här – der har varit gris på åtlen, alt är bokat upp! Oversat, så har der været grise på foderpladsen, og de har pløjet området godt op! Det er derfor med forventningens glæde og med høj volumen på bilradioen jeg begiver mig afsted.
Ved 21´tiden lander jeg, hos min gennem mange år svenske jagtkammerat ca. 30 minutters kørsel hjemmefra. Jeg behøver ikke spørge, om han har fodret lidt ekstra, eller om lyset på foderpladsen er forbedret – det er det altid!
Snakken går – altid om jagt. Selvom vi er vidt forskellige både af sind, nationalitet, politisk overbevisning – ja næsten alt, så er vi altid enige om, at vi har for lidt tid til jagt! Hans indgang til jagten er riffeljagt og er derfor ikke helt så skarp med bøssen – for mig er det lige omvendt. Vi er derfor hinandens gode inspiration.
Nå, der bliver også lige tid til en kop kaffe i haven – ingen stress. Vi går ned til foderpladsen – et par få kilometre – så får vi indsnuset aftenen og genopfrisket gamle historier…..jo, det var jo dér vi fik de hurtige duer sidste år, eller var det sidste år vi skød skammeligt forbi de første ti duer…..? Vinden kommer derfra….så ved vi automatisk hvilken vej vi skal over til grisetårnet…. indøvede standarder, vi diskuterer ikke det der fungerer.
På vejen fra huset ned til tårnet er forventningens iver i stemmerne umærkeligt gradvist ændret til en svag hvisken, nu hvor vi sidder i tårnet hver med vores riffelpibe ud af de små skydeskår. Vi er klar.
Selv når vi snakker jagt skal der prioriteres. Vildsvinene har måske måttet vige lidt for anden jagt. Det er omtrent et år siden jeg sidst har skudt gris….. så det gør ikke noget om husholdningen nu igen kunne suppleres med dette fantastiske kød.
På denne sælsomme aften og nat lagde vinden sig og nattergalens sang fik debut. Jeg kunne selvfølgelig prøve at bilde dig ind, at når vi nu ikke fik gris den aften – ja, så gjorde det ikke spor, fordi to grandvoksne mænd selvfølgelig havde alt rigelig oplevelse af nattergalen….Det ville ikke være sandt. Og selvom det er umådeligt smukt at høre på, er det jo ikke rigtigt noget voksne mænd taler sådan om…. Men, mænd gider generelt ikke tale om det indlysende, så er det bedre med ro. Og det fik grisene – istedet tog vi en runde med pandelamperne og fantaserede om muligheder for grisejagt på naboarealer, hvor en eller anden bonde nu igen havde problemer med gris…..Ja, forventningens glæde er ikke at foragte!
