En håndfuld nærtstående nimrødder havde igen i 2017 valgt at tage imod min invitation, der indebar tre dage på Bornholm i slut-november. Min jagt er jo ikke stor, og der er ikke udsætninger – og jeg fodrer heller ikke. Men, på turen er der altid råhygge og madlavning. Jagten sluttes sjældendt uden et par harer på paraden. Måske er det fordi der kun drives én fællesjagt på området om året…..? Det er efterhånden blevet en tradition, at vi tager jagten om fredagen, og så er der ‘fri leg’ for resten, hvis ikke vi skyder lidt lerduer eller blot nyder øen. Turen 2017 blev dog ganske anderledes!
Er jagt som fedme? Det sniger sig ind på én, og man vokser med dét, ligesom ens jagtlige netværk langsomt udvides! 😉 Det ville sig ihvertefald således, at gode kollegaer på øen (der også jager) havde fået nys om, at vi alle var på øen i nævnte forlængede weekend. Nu er det jo ikke god tone at trænge sig på, på andres jagter, bare fordi man er kollegaer – og da slet ikke når man slæber 6 rødder med fra Sjælland!!!
MEN, ‘netværket’ insisterede på hele 3 jagtinvitationer til os alle. Så nu stod vi helt uventet med ialt 4 jagter på 3 dage – godt den ene var et aftentræk! 😉
Jeg skal sige – vi nåede det hele! Og vi fik hygget igennem, omend de fleste ‘nikkede’ lidt rigeligt til lørdagens aften-drink….. Ja, god logistik, forberedt mad og godt humør redder alt.
Når jeg så tænker tilbage, hvad var det så – ud over det fantastiske samvær med nye jagtkolleger – der stod tilbage i erindringen? Det var naturen, i de for mig helt nye terræner!
Jeg vil derfor dele nogle af de gode indtryk med dig nedenfor.
Stilheden mens der ventes på drevet – hvilke skudmuligheder får jeg? Var der allerede en hund fremme? Det var råvildt…. men, desværre kun et svagt knæk fra en gren langt inde, lundtende skygge langt inde i mørket ….. forventningen…..falder….som pulsen. Drevet er forbi.
Men, en dejlig såt var det. Lang tur ud til posten, fokus ind i plantagen, og øjnene drages alligevel umærkeligt modsat ud over de kuperede marker med små stenede løkker…. Tænker – ¨ta’ dig sammen Pedersen!” “Du er Bornholmer, du har søgu da set et par klipper før, hvad sker der??”
Ja. Hvad skete der? Det skal jeg vende tilbage til.
Jeg var også i drevet på en dag hvor jeg så rådyr og dele af Bornholm jeg aldrig har set før….
Forhindringerne er mange og smukke i de klippefyldte passager, hvor ingen plantagedrift kan tage magten fra grundfjeldet. Og det der kommer ud til posterne med skytterne er næsten altid rådyr og harer. Men, modsat min egen ‘flade’ jagt, kommer de hér ud af stenformationerne og den tætte, tætte plantage…..forunderligt når skytten oplever den fastfryste situation, hvor dyret stopper og sikrer akkurat udenfor skudhold…..fastfrosset i håbet om at dyret ikke ser dig – og vælger vejen forbi netop dig……. de erfarne kender spillet, andre får umærkeligt bevæget sig eller ser ikke dyret i tide – det er sansernes kamp!
Kampen vindes ofte af dyret, men nogle dyr kunne da alligevel hjemtages:
En af plantagesåterne gav et ganske flot tre-kløver i udbytte.
Men hvad var det så der skete med mig i de dage? Jeg var nærmest som en fremmed på besøg på min egen ø….. Eller var det blot fordi jagterne i disse nye områder ramte mig som ukendte – det tror jeg. Som Bornholmer tror man at kende øen godt – tro mig, du får aldrig set det hele!
