Kategori: Nyheder

  • Tanker om hvalpetræning 1

    Vi er klar til træning!

    Min nye hvalp, Enzo, er min anden jagthund. Selvom jeg på ingen måde er stormester i hundetræning, så bilder jeg mig ind, at jeg lærte en del med den første hund. Det vigtigste er nok, at jeg er blevet bedre til at fokusere og prioritere træningen. Jeg tager dig med gennem mine erfaringer efterhånden som de høstes. Håber du vil læse med helt frem til ‘Tanker om vedligeholdelsestræning af den færdige jagthund’ 😉

    Det er sjovt når en labrador henter ting til dig – alt for sjovt! Nogen gange så sjovt, at grundtræningen kan virke lidt kedelig for hunden. Dette var en af de hårdtkøbte erfaringer med min første hund. Så lille Enzo må vente lidt med apporteringstræningen.

    Jeg har faktisk besluttet, at hele det første år udelukkende skal handle om grundkompetencer. Jo mere jeg tænker over det, ja så har jeg faktisk tidligere samlet disse råd op, eller læst om det mv. Men, jeg skulle så også lige skabe mig mine egne erfaringer……ak ja 😉

    Jeg deler kompetencerne lidt op – så jeg selv lige fatter det:

    1. Handle-kompetencer og
    2. Miljø-kompetencer.

    Handlekompetencer: Som nummer ét, vil jeg have en hund jeg altid til enhver situation kan stoppe. Der er så mange jagt- og hverdagssituationer, hvor jeg har brug for dette.

    Hvorfor så ikke blot lære hunden indkaldning? Ja, og det skal den selvfølgelig også kunne. Jeg har blot erfaring for, at ‘stoppet’ det er hér det oftest er gået mindre godt for min første hund. OG det er også den manglende evne til at mestre ‘stoppet’ der ‘ødelægger’ mest af jagtoplevelsen på dagen. Vi kender det alle – den lidt for ivrige hund, der preller på harer og rådyr osv. Jeg VED jo godt jeg ikke har en ‘lidt for ivrig hund’ – jeg har slet og ret en hund, som ikke altid kan det mest basale! Derfor. SIT er efter min erfaring, den vigtigste af 3 handle-kompetencer, jeg vil arbejde med det første år.

    1) SIT

    Når det er sagt (som i ‘erkendt’), har jeg tænkt over, hvordan det så skulle foregå.

    Jeg bruger ‘SIT’ og ‘SIT’ på afstand. En hund der sidder kan sjovt nok ikke løbe….. Så nu skal jeg blot overbevise lille Enzo om at ‘SIT’ er det bedste i hele verden – og give det et fløjtesignal. Mere om det i næste indlæg 😉

    2) INDKALD – PLADS

    For mig bliver det i føste omgang ikke så vigtigt om ‘plads’ er til højre, venstre eller foran mig. Blot han ved indkald kommer til mig. Så når han er tæt på mig, hedder det ‘plads’. Til at etablere den første erkendelse af hvad dette er, havde jeg god brug af den gamle hund. Igen, mere om dette i næste indlæg.

    3) SØGE

    Jeg adspreder ofte hvalpen ved at sprede hans foder i græsset eller blot sprede nogle små godbidder. Det lærer hunden at bruge snuden og giver noget letkøbt aktivitet. Det praktiserede jeg også med min første hund, kombineret med kommandoen:’ Søøøge’. Glemte godbidder bliver så fundet ved at følge min strakte arms pegen. Det nye er, at jeg nu også har lagt et fløjtesignal på dette. Håbet er så, at han senere i sin uddannelse – på længere udsendelser – kan stoppes og fløjtes til at søge en apport.

    Miljøkompetencer: For mig handler det ganske enkelt om at hunden lærer at begå sig i så mange miljøer som muligt – og selvfølgelig vigtigst: I de miljøer du finder vigtigt for din anvendelse af hunden.

    1)  SKUD

    Jeg har oplevet, at hvalpene som helt små kan vænnes til høje lyde. En opføder som tilvænner de små hvalpe med lidt grydelågsklask i ny og næ er helt perfekt. Tilvænningen fortsætter så på skydebanen. Jeg har erfaret, at hvis hvalpen er tilvænt med høje pludselige lyde, så behøver du ikke starte med tilvænning i bilen. Jeg tog ham ud til banen og vi sad i starten 50-60 m fra skytterne. Næste gang gik vi bag skytterne på ca. 30 m afstand.

    2) VAND

    En tur til hav eller sø gør underværker. Jeg oplever ikke at en labrador skal lære at svømme, men blot trænes i vandet og stille og roligt lære sine begrænsninger at kende.

    3) ANDRE HUNDE

    Mine hunde bliver passet på dagpension, så de bliver rigeligt socialiseret på andre hunde og mennesker. Så min udfordring består i at lære hunden, at der ikke skal hilses på alle hunde. Så der trænes ofte pæn SIT medens andre hunde passerer forbi.

    4) ANDRE HJEM

    At kunne have sin hund med alle steder giver mere frihed. Så det træner jeg. Med, alderen er min gamle hund blevet bedre og bedre. Men, oftest er der lidt aklimatisering det første døgn. Det kan sikkert trænes mere end jeg har gjort. Men, det er da lykkedes at have begge hunde med på restaurant 😉

    Håber du vil følge med i denne serie af indlæg – som bliver lagt op i takt med at der er erfaringer at dele.

  • Apportørens glæder

    Som apportør kan man være heldig at få en hyggelig håndfuld af disse med hjem.

    Hvorfor har jeg ikke deltaget i flere jagter uden våben og  kun med hund? Måske fordi jeg overvejende deltager i helt små jagter, hvor der altid er brug for begge dele….. Nå, det var anden gang i denne sæson at kortene faldt således, at hunden kunne få al min opmærksomhed – og det fortrød jeg ikke!

    Der gøres klar til første såt….. mon der kommer fugle til hunden?

    En af de første spørgsmål er ofte: ‘Kan din hund også drive?’ Og det ærlige svar er: ‘Det har den ikke skabt begreb om!’ Men, apporteringen sad så også lige i skabet på denne dag. Det er selvfølgelig ikke kun hundens og min fortjeneste. God organisering, gode fugle, gode skud og en god start. Vi fik det hele og min gamle labbe, Ziggy, var glad og tjenstivrig som han ikke har været det længe! Nedenfor kan du læse om glæderne set fra apportørens perspektiv.

    Første såts resultat. Stadig fokus på skovkanten, hvor de lækre fjerede kommer fra….

    Når der er mange mennesker, mange hunde og mange skud, er det godt at få en opgave hurtigt – så der kan komme afløb for spændningen. Det fik vi. En dødskudt fasankok på nærmeste venstre post. Da der ikke var andre fugle i luften eller anskydninger, der skulle have fortrinsret – blev dét den første og lette apportering.

    De to første såter lå lige over for hinanden, så Ziggy kunne apportere fra den ene side og derefter fra modsatte side. Imens fire ænder blev hentet fra de to remiser, faldt der yderlige tre anskudte ænder 80 – 100m bag os. Med lidt strategisk placering ift. vinden lykkedes det at finde to af tre ænder (den sidste blev fundet af nabo-hunden 😉 Så var vi godt igang!

    En rolig Ziggy, klar til anden såt.

    Nogle gange er der langt til skytterne og er der flere markeringer kan kan det knibe med at få samlet det hele op. En af såterne bød på apportering blandt lave granner – på få minutter faldt der 6 fasaner i ‘Ziggys  zone’. Heldigvis kom der hjælp fra to apporterings-kolleger 😉

    De tre første var til at huske. Derefter ro på post…og en lille ‘tænke-pause’….

    Når skytter ‘leverer’ giver hunden dem fuld opmærksomhed – nogen gange er der næsten ‘ høj stand på skytten’ 😉

    Helt klar til næste fugl!

    Dagen blev afsluttet med en fin parade og nogen er bare heldigere end gennemsnittet – eneste sneppe og bedste gæt på antal ben, gik til én af de inviterede drivere. Hatten af!

     

  • Ny hvalp i hjemmet 2

    At kunne sove med alle i ‘flokken’

    Renlighed og døgnrytme som resten af flokken – det synes jeg er noget af det vigtigste, når hvalpen har passeret sin 11. leveuge. Det er ikke let og herhjemme er der stadig små ‘uheld’ indendørs – men, vi græder ikke over ‘tabt tis’, hvis det ellers i hovedtræk går den rette vej.

    Renlighed: De første tre uger handlede egentlig mest om, hvorledes hvalpen kunne præges mest på husets alfa-par (de dér mennesker), og hvorledes det kunne sikres, at hvalpen kom ud tidsnok til næste ‘levering’.

    Derefter er det min erfaring, at jeg selv har tendens til at overvåge hvalpen lidt for meget. Det er lidt en balance: Du gider ikke tørre op, men hvalpen skal også træne sig til gradvis at kunne holde sig længere. Det er det jeg mener med, at ind imellem ‘taber’ du – men, pludselig opdager du….hov, han behøver nu ikke ‘at skulle i gården’ LIGE efter mad eller LIGE efter leg 😉 Og så er det jo blot at trække den lidt efterhånden….. Vi bruger en lille tavle ved døren, hvor vi skriver tidspunkt for sidste lille/store ‘levering’. Det letter med at fastholde erfaringen for hvorlænge hvalpen aktuelt kan holde sig.

    Fodring: Vi giver hvalpen opblødt tørkost fire gange dagligt, og det rummer mulighed for variation, som jeg synes det er værd at efterprøve lidt. Hvalpe står tidligt op – hér er det ca. 05.15. Efter en hutig tissetur i haven får han sin første portion. Derefter skal der ikke leges længe førend han sover igen – det er hér man får resten af sin nattesøvn 😉

    Jeg prøvede til at begynde med, at få ham til at sove længere efter morgentisseturen – men, ro i maven er langt at foretrække. Derefter forsøger jeg henover dagen at holde ca. 4 timers intervaller mellem måltiderne – og gerne således at sidste måltid gives inden kl. 18.00. Så er der nemlig rimelig sikkerhed for en ‘stor levering’ inden nattetid. Så jeg kan kun opfordre til at eksperimentere lidt, således at hvalpen stille og roligt kommer ind i familiens rytme.

    Hvis hvalpen er lidt urolig før nattetid, kan det være en idé at give hvalpen et halvt stykke tyndt knækbrød – det fylder ikke maven, men kan give lidt ro i samme.

    Tryghed i flokken: Brugen af kompostgitre – som beskrevet i Ny Hvalp i Hjemmet 1 – udspiller efter min mening sin rolle, når hvalpen bliver  lidt større. Jeg oplever, at hvalpen gerne vil være helt tæt på flokken, når den sover om natten. Så herhjemme kan hvalpen sove sammen med den gamle hund, i sengen hos mig eller sammen med én af kattene!

    Jeg har faktisk erfaring for, at hunden hurtigere falder til ro for natten, hvis den ligger tæt sammen med mig eller den gamle hund – tænker ikke det er så langt fra hundens ‘natur’, at vi sover sammen med flokken. Derudover bilder jeg mig også ind, at der er et opdragende element i, at hunden lærer at sove sammen med alle i flokken.

    At sove med flokken….
    Også i sengen….

    Håber du kan bruge mine små tips eller måske har en kommentar hertil?

    I næste indlæg fortæller jeg om mine tanker vedrørende den grundlæggende træning af min jagthund, og hvordan jeg har startet træningen op med den helt unge hvalp.

  • Ny hvalp i Hjemmet

    Ny hvalp i Hjemmet

    Har tisset, må jeg komme ind?

    Den 3. juli fik vi vores nye labradorhvalp, Enzo, med hjem. Som alle andre kommende hvalpeejere har jeg gjort mig mange tanker om hvordan hunden skal gøres renlig, skal fodres, gå tur, hilse på andre mennesker og hunde o.s.v. os.v. Og det ER vigtige overvejelser – og når det dele så skal føres ud i livet, ja – så kræver det helt lavpraktiske løsninger……

    Renlighed. I den første tid handler det jo meget om at lære hunden at besørge udenfor. I dagtimerne har jeg haft god erfaring med et solidt, billigt og frønset tæppe, som flyttes rundt i hjemmet, afhængigt af hvor DU gerne vil opholde dig – livet skal jo gå videre selvom du har fået hund.

    Sovestedet i dagtimerne.

    Tæppet, med alt det gode legetøj, har jeg altså brugt som hvalpens ‘mobile hjem’ indendørs. På den måde er det min erfaring, at det bliver lettere at holde øje med hvornår hvalpen skal bæres udenfor for at tisse, da den næsten altid vil være i ‘omegnen’ af sit tæppe.

    Tisseberedskabet

    Når hvalpen prøver at sove, flytter jeg tæppet til det samme sted hver gang. Min idé har været, at hvalpen skal føle sig ekstra tryg når den sover. Jeg har så valgt det skal være ved en god stol, tæt på min PC-arbejdsstation, hvorfra jeg også kan se TV 🙂

    Som en del af den tætte prægning på mig, har jeg valgt, altid – så vidt muligt – at være i nærheden af ham når han sover. Så er det mig han ser hver eneste gang han åbner øjnene eller blot er lidt urolig…… om det har effekt? Jeg aner det ikke – men, helt skidt kan det vel ikke være? Jeg gjorde det kun de første par uger.

    Så er det bare at huske på alle de tegn og bevægelser der signalerer – at nu er det tid! Og, man synes helt sikkert på et eller andet tidspunkt, at nu er ‘koden knækket’, og så tisser han alligevel ‘helt uden for nummer’……ej heller min hund kan sættes på formel…..

    Indhegning. Jeg er fan af kompostgitre! De fås i de fleste havecentre for under en ‘flad hund’ for 5 stk. Nogle steder sælges de endog med strips til at samle dem med. Jeg bruger dem til små mobile indhegninger i haven (nogen gange skal du bare have den dér kop kaffe i fred og ro), afspærring af trapper (de små led skal jo lige ‘hærde op’, før vi begynder på dét) og så bruger jeg dem til hans ‘natkvartér’.

    Nedenfor kan du se et par eksempler, der har fungeret for mig:

    Den mobile løbegård, placeret på et svalt spot i haven.
    Spærring af trappe.
    Hvalpens natkvartér.

    I de første uger ligger jeg på en madras ved siden af hvalpen. Når hvalpen piber, løfter jeg den direkte ud til det samme ’tisse-sted’ hver gang. Det lyder meget let, men jeg blev godt nok træt af de dér 2,5-3 timers soveintervaller 😉 Heldigvis bliver det hurtigt bedre!

    Læs med i næste indlæg om Ny Hvalp i Hjemmet – hvor det handler om de sidste tiltag der har hjulpet mig til at gøre hunden helt renlig.

  • Sød og af naturen god – Reine Claude!

    Havens søde dronning, Reine Claude!

    Faktisk er blommen sur-sød… Og det kan ikke bebrejdes dronningen af Frankrig (1499-1524), der har lagt navn til blommen, hvis hun ind i mellem var lidt sur – også. I de ti år hun var dronning (1514-1524) var hun nemlig altid gravid – og døde så af udmattelse…. Alligevel beskrives hun ofte – som sød og af naturen god – akkurat som blommen!

    Så til ære for dronning Claude kommer derfor hér første opskrift med hendes fantastiske blomme: En blommemarmelade.

    Med Reine Claude er man vant til store udbytter – træet er selvbestøvende og har en lang blomstringsperiode, og den er måske derfor (udbyttemæssigt) ikke så følsom over for vejrskift i blomstringsperioden. Derfor gider jeg heller ikke opskrifter a la: ” Du tager 300 g blommer…bl.a.bla..” Nej – hér regner vi i kilo om jeg må bede! Nu vi er ved det – altså at bede…. Dronning Claude er også kendt for at modtage en meget særlig lille – i bogstavelig talt – lommeudgave af en bedebog. Nå, det må de historieinteresserede bore videre i……

    Men altså, når først jeg koger marmelade, koger jeg store partier 😉

    Blomme og kanel synes jeg er gode venner. Og til denne opskrift tilføjede jeg også Stjerneanis. Jeg har en lille grundregel, når jeg laver marmelade – jeg vil gerne sikre at marmeladen er mere end blot sød, så jeg ynder at tilsætte minimum én smag, som giver sødmen et tillæg; eller ‘dybde’ om man vil.

    Du skal bruge følgende:

    • 2.000 g blommer uden sten,
    • 600 g sukker,
    • 5 vaniljestænger,
    • lidt vand (bruges lige når du begynder opvarmningen),
    • 5 stænger kanel,
    • 5 tsk stødt kanel (kan udelades, men jeg kan ikke få nok) 😉
    • 10 hele stjerneanis (evt. ekstra stødt stjerne anis også, men hér er jeg mere varsom…)
    Klar til marmelade kogning!

    Lad det koge godt sammen, idet du hjælper  hele herligheden rundt med en god slev. Jeg vil helst ikke have marmeladen kogt alt for meget ud – lidt bid og respekt for frugten er på sin plads.

    Før jeg afslutter kogningen tager jeg et par tsk-fuld geleringsmiddel og rører op i et par spsk-fulde sukker. Det røres i gryden, der koger videre et par minutter.

    Derefter på glas. Jeg koger altid mine glas og låg, og skyller dem i Atamon – sjatten havner i gryden.

    Klar til lagring

    Marmeladen nydes i behørig respekt og til ære for for dronning Claude, der døde i en alt for ung alder.

     

  • Vi Skal Ha’ Jagthund, Igen! 3

    Valg af hvalp. Har du eller har du haft jagthund, så har du sikkert læst din andel af anbefalinger vedrørende valg af hvalp. Det samme har jeg. Og så har jeg en begrænset erfaring, fra da vi valgte hvalp sidste gang. Men, hvad var det egentlig jeg lærte sidste gang? Og hvad bør jeg fokusere på denne gang?

    For nu at tage det første først: Ziggy blev valgt fordi han var den første til at løbe ud i nyt ukendt terræn i opføderens have. Da kuldet havde leget og kom ind, var han den første til at lægge sig og hvile – helt upåvirket af de andre vågne brødre og søstre omkring ham. Flere besøg kunne bekræfte de egenskaber – syntes vi dengang….. Og vi tolkede frejdigt, at han så måtte være både modig og en god, rolig hund.

    Ziggy i en hyggepause mellem trækkene.

    Jo, han har da vist sig at være god som dagen er lang, men langt fra modig – allerhøjst dumdristig 😉 Kunne vi have gjort det bedre? – mere grundigt? anderledes? Ja, selvfølgelig – min erfaring var jo lig nul og vi havde ikke særligt mange besøg hos hvalpene før vi bestemte os. Og hvalpene var ikke af jagtlinier…..

    Dengang fandt vi en kennel, der havde hvalpe klar når det passede i vores plan, så jeg så let på, om det var fra forældre af jagtlinier. Det var nok ikke den bedste beslutning. Men, jeg havde nok lige så dårlige jagthundetræningsgener, som der var jagtgener i hunden 😉

     

    Nå, ved dette hvalpekøb fokuserede jeg på følgende:

    1. Stambog med med så gode jagtlinier som muligt,
    2. Lang udvælgelsesproces,
    3. Selvfølgelig adgang til tæven og helst hunde af evt. tidligere kuld,
    4. Mulighed for at vælge mellem mere end blot et par hvalpe,
    5. Om muligt selv deltage i miljøtræning/prægning af hvalpene.
    6. Lade hvalpene møde min gamle hund.

    Meget af ovennævnte gøres unægteligt lidt lettere, hvis du bor forholdsvis tæt på opdrætteren – så hér var vi lidt forfulgt af held.

    Vi begyndte at se på hvalpene da de var 1 uge gamle og vi traf vores valg i den 7. uge. Jeg kan kun anbefale en lang proces, og det viste sig også, at man ikke alt for hurtigt skal lade sig ‘låse fast’ på én hund……mere herom i næste afsnit. Og det med skudtilvænning er ikke glemt 😉