Kategori: Nyheder

Min nye hvalp, Enzo, er min anden jagthund. Selvom jeg på ingen måde er stormester i hundetræning, så bilder jeg mig ind, at jeg lærte en del med den første hund. Det vigtigste er nok, at jeg er blevet bedre til at fokusere og prioritere træningen. Jeg tager dig med gennem mine erfaringer efterhånden som de høstes. Håber du vil læse med helt frem til ‘Tanker om vedligeholdelsestræning af den færdige jagthund’ 😉

Det er sjovt når en labrador henter ting til dig – alt for sjovt! Nogen gange så sjovt, at grundtræningen kan virke lidt kedelig for hunden. Dette var en af de hårdtkøbte erfaringer med min første hund. Så lille Enzo må vente lidt med apporteringstræningen.

Jeg har faktisk besluttet, at hele det første år udelukkende skal handle om grundkompetencer. Jo mere jeg tænker over det, ja så har jeg faktisk tidligere samlet disse råd op, eller læst om det mv. Men, jeg skulle så også lige skabe mig mine egne erfaringer……ak ja 😉

Jeg deler kompetencerne lidt op – så jeg selv lige fatter det:

1. Handle-kompetencer og
2. Miljø-kompetencer.

Handlekompetencer: Som nummer ét, vil jeg have en hund jeg altid til enhver situation kan stoppe. Der er så mange jagt- og hverdagssituationer, hvor jeg har brug for dette.

Hvorfor så ikke blot lære hunden indkaldning? Ja, og det skal den selvfølgelig også kunne. Jeg har blot erfaring for, at ‘stoppet’ det er hér det oftest er gået mindre godt for min første hund. OG det er også den manglende evne til at mestre ‘stoppet’ der ‘ødelægger’ mest af jagtoplevelsen på dagen. Vi kender det alle – den lidt for ivrige hund, der preller på harer og rådyr osv. Jeg VED jo godt jeg ikke har en ‘lidt for ivrig hund’ – jeg har slet og ret en hund, som ikke altid kan det mest basale! Derfor. SIT er efter min erfaring, den vigtigste af 3 handle-kompetencer, jeg vil arbejde med det første år.

1) SIT

Når det er sagt (som i ‘erkendt’), har jeg tænkt over, hvordan det så skulle foregå.

Jeg bruger ‘SIT’ og ‘SIT’ på afstand. En hund der sidder kan sjovt nok ikke løbe….. Så nu skal jeg blot overbevise lille Enzo om at ‘SIT’ er det bedste i hele verden – og give det et fløjtesignal. Mere om det i næste indlæg 😉

2) INDKALD – PLADS

For mig bliver det i føste omgang ikke så vigtigt om ‘plads’ er til højre, venstre eller foran mig. Blot han ved indkald kommer til mig. Så når han er tæt på mig, hedder det ‘plads’. Til at etablere den første erkendelse af hvad dette er, havde jeg god brug af den gamle hund. Igen, mere om dette i næste indlæg.

3) SØGE

Jeg adspreder ofte hvalpen ved at sprede hans foder i græsset eller blot sprede nogle små godbidder. Det lærer hunden at bruge snuden og giver noget letkøbt aktivitet. Det praktiserede jeg også med min første hund, kombineret med kommandoen:’ Søøøge’. Glemte godbidder bliver så fundet ved at følge min strakte arms pegen. Det nye er, at jeg nu også har lagt et fløjtesignal på dette. Håbet er så, at han senere i sin uddannelse – på længere udsendelser – kan stoppes og fløjtes til at søge en apport.

Miljøkompetencer: For mig handler det ganske enkelt om at hunden lærer at begå sig i så mange miljøer som muligt – og selvfølgelig vigtigst: I de miljøer du finder vigtigt for din anvendelse af hunden.

1)  SKUD

Jeg har oplevet, at hvalpene som helt små kan vænnes til høje lyde. En opføder som tilvænner de små hvalpe med lidt grydelågsklask i ny og næ er helt perfekt. Tilvænningen fortsætter så på skydebanen. Jeg har erfaret, at hvis hvalpen er tilvænt med høje pludselige lyde, så behøver du ikke starte med tilvænning i bilen. Jeg tog ham ud til banen og vi sad i starten 50-60 m fra skytterne. Næste gang gik vi bag skytterne på ca. 30 m afstand.

2) VAND

En tur til hav eller sø gør underværker. Jeg oplever ikke at en labrador skal lære at svømme, men blot trænes i vandet og stille og roligt lære sine begrænsninger at kende.

3) ANDRE HUNDE

Mine hunde bliver passet på dagpension, så de bliver rigeligt socialiseret på andre hunde og mennesker. Så min udfordring består i at lære hunden, at der ikke skal hilses på alle hunde. Så der trænes ofte pæn SIT medens andre hunde passerer forbi.

4) ANDRE HJEM

At kunne have sin hund med alle steder giver mere frihed. Så det træner jeg. Med, alderen er min gamle hund blevet bedre og bedre. Men, oftest er der lidt aklimatisering det første døgn. Det kan sikkert trænes mere end jeg har gjort. Men, det er da lykkedes at have begge hunde med på restaurant 😉

Håber du vil følge med i denne serie af indlæg – som bliver lagt op i takt med at der er erfaringer at dele.

Renlighed og døgnrytme som resten af flokken – det synes jeg er noget af det vigtigste, når hvalpen har passeret sin 11. leveuge. Det er ikke let og herhjemme er der stadig små ‘uheld’ indendørs – men, vi græder ikke over ‘tabt tis’, hvis det ellers i hovedtræk går den rette vej.

Renlighed: De første tre uger handlede egentlig mest om, hvorledes hvalpen kunne præges mest på husets alfa-par (de dér mennesker), og hvorledes det kunne sikres, at hvalpen kom ud tidsnok til næste ‘levering’.

Derefter er det min erfaring, at jeg selv har tendens til at overvåge hvalpen lidt for meget. Det er lidt en balance: Du gider ikke tørre op, men hvalpen skal også træne sig til gradvis at kunne holde sig længere. Det er det jeg mener med, at ind imellem ‘taber’ du – men, pludselig opdager du….hov, han behøver nu ikke ‘at skulle i gården’ LIGE efter mad eller LIGE efter leg 😉 Og så er det jo blot at trække den lidt efterhånden….. Vi bruger en lille tavle ved døren, hvor vi skriver tidspunkt for sidste lille/store ‘levering’. Det letter med at fastholde erfaringen for hvorlænge hvalpen aktuelt kan holde sig.

Fodring: Vi giver hvalpen opblødt tørkost fire gange dagligt, og det rummer mulighed for variation, som jeg synes det er værd at efterprøve lidt. Hvalpe står tidligt op – hér er det ca. 05.15. Efter en hutig tissetur i haven får han sin første portion. Derefter skal der ikke leges længe førend han sover igen – det er hér man får resten af sin nattesøvn 😉

Jeg prøvede til at begynde med, at få ham til at sove længere efter morgentisseturen – men, ro i maven er langt at foretrække. Derefter forsøger jeg henover dagen at holde ca. 4 timers intervaller mellem måltiderne – og gerne således at sidste måltid gives inden kl. 18.00. Så er der nemlig rimelig sikkerhed for en ‘stor levering’ inden nattetid. Så jeg kan kun opfordre til at eksperimentere lidt, således at hvalpen stille og roligt kommer ind i familiens rytme.

Hvis hvalpen er lidt urolig før nattetid, kan det være en idé at give hvalpen et halvt stykke tyndt knækbrød – det fylder ikke maven, men kan give lidt ro i samme.

Tryghed i flokken: Brugen af kompostgitre – som beskrevet i Ny Hvalp i Hjemmet 1 – udspiller efter min mening sin rolle, når hvalpen bliver  lidt større. Jeg oplever, at hvalpen gerne vil være helt tæt på flokken, når den sover om natten. Så herhjemme kan hvalpen sove sammen med den gamle hund, i sengen hos mig eller sammen med én af kattene!

Jeg har faktisk erfaring for, at hunden hurtigere falder til ro for natten, hvis den ligger tæt sammen med mig eller den gamle hund – tænker ikke det er så langt fra hundens ‘natur’, at vi sover sammen med flokken. Derudover bilder jeg mig også ind, at der er et opdragende element i, at hunden lærer at sove sammen med alle i flokken.

Håber du kan bruge mine små tips eller måske har en kommentar hertil?

I næste indlæg fortæller jeg om mine tanker vedrørende den grundlæggende træning af min jagthund, og hvordan jeg har startet træningen op med den helt unge hvalp.