Forfatter: Geno’s Jagt

  • Vi Skal Ha’ Jagthund, Igen! 2

    Indrømmet. Vi var lidt sent ude sidste år. Hvor er der en god kennel, der har labrador af den robuste type? Nu havde vi kun boet ca. 2 år i området, men jeg blev alligevel overrasket over at en hurtig søgning på nettet gav en kennel, der blot ligger et par kilometre hjemmefra….. Nå, vi fik en aftale og kom på besøg.

    “Jo, til en hvalp tidlig sommer 2017 kan I komme på venteliste, I vil så være  12.-vælger på det kuld……..”

    Du tænker måske, hvordan kan det være, at vi blot valgte den “første og bedste” kennel? Eller hvor fedt er det lige at være ‘sidste-vælger’??

    Kennelen viste sig at være et super solidt stueopdræt med to jagtmeriterede foster-tæver og til ‘vores’ kuld havde der – så at sige – været en dansk jagt-champion ‘ind over’. Både de to tæver og en 1,5 års tæve af seneste kuld kunne besigtiges.

    Den godmodige Nosen med sine hvalpe, hvoraf én skulle vælges….

    Alt i alt et fantastisk sted, Labbedoo Kennel, som varmt kan anbefales, og hvor indehaverinden, Vanessa Taylor, virkelig brænder for hundene. Hun lader dem ikke af syne og gør meget ud af miljøtilvænning af hundene. Faktisk påstod hun, at hundene ville være tilvænnet skud ved levering! Det vender jeg tilbage til senere i denne indlægsserie.

    Min store lære af samtaler med dette fantastiske menneske blev, at når man har kennel sælges der IKKE altid efter ‘først til mølle princippet’. Det viste sig at være et kæmpe aktiv, at hunden skal bruges til jagt, at vi bor tæt på og at vi allerede har en labbe.

    Nå, udgangspunktet om en brun tæve blev mildt sagt udfordret, idet kuldet blev: 1 tæve og 5 hanner……MEN, da var vi sat op som ‘3-vælger’ 🙂 Blandt de to før os, var der én som skulle have en tæve. Og brune hunde…. dem havde vi for længst glemt!

    “OK, der kommer et kuld  ca. 3 uger senere, hvor du kan blive førstevælger på tæver – eller du kan få lov at blive førstevælger på de 5 hanhunde – hvad vil du?”

    Hér er det jeg mener, at man ikke bør være fanatisk – med mindre man virkelig skal bruge en tæve. Tilbud om at kunne vælge først blandt 5 fantastiske hunde – contra førstevælger på tæver i et kuld jeg på det tidspunkt ikke kendte udfaldet af –  herunder selvfølgelig ikke kunne vide hvor mange tæver der ville blive at vælge imellem…..

    Vi takkede ja til at kunne vælge mellem de 5 hanhunde, og så forblev hvalpe-ferien som planlagt 😉

    Egentlig rart at vide, at man som jæger har visse fordele, når man køber hund – det er bare at holde sig til og fortælle hvad hunden skal bruges til.

    Følg med i næste afsnit, hvor jeg giver mit bud på en god hvalpe-udvælgelses-proces. Og så det dér med skudtilvænning af hvalpe….

     

  • Gem dine kirsebær til jul….

    Gem dine kirsebær til jul….

    Ingredienser til kirsebærlikør

    Kirsebær er skønne! Når du så har spist og syltet, og spist lidt flere – så er det faktisk let at lave likør af de sidste. Eller som jeg, sikrer du dig, at det første kilo bliver afsat til likør! 😉

    Det kæver ganske få ingredienser og meget lidt arbejde at lave kirsebærlikør. Du skal f.eks. ikke udstene bærrene. Jeg bruger følgende:

    • 1 kg kirsebær
    • 600 gr. lys rørsukker
    • 1 flaske neutral snaps, 70 cl.
    • 1 glaskrukke, jeg har købt et par stykker i IKEA.

    Sådan gør du:

    Bær og sukker først….

    Rør bær og sukker rundt. Sørg for at bærrene bliver mast, så går processen lid bedre. Det gør ikke noget, hvis ikke alt sukkeret bliver opløst nu.

    …..og så snapsen i!

    Når snapsen er kommet i, rører du rundt igen.

    Låg på – og så stiller du krukken et køligt og mørkt sted.

    I de første 14 dage rører du i krukken et par gange, indtil alt sukker er opløst.

    Derefter er det blot at glemme alt om dette i ca. et halvt år…..

    Derefter filtrerer du godterne og så har du kirsebærlikør til juleaftens ris a la mande!

    Prøv det – og lad mig høre om DINE erfaringer.

  • Citron-Rosmarin-Stegt Rådyrinderfilet

    Citronskal, rosmarin, enebær, salt og peber.

    Nogle gange kan det helt simple være det bedste. En enkel halvtør krydderiblanding, der kan gå med kødet direkte på den hede pande. Hér sammen med et stykke rådyrinderlår.

    Krydderierne stødes lettest sammen i en morter. Mængden af rosmarin og citronskal kommer efter min mening ikke så nøje. Derimod bryder jeg mig ikke om mere end ét tørret enebær og 5-8 peberkorn.

    Når du har stødt det hele godt sammen, så knid kødet grundigt ind i blandingen:

    Klar til køleskabet.

    Én – to timer på køl fungerer fint – det er ikke så afgørende. Vil du have kartofler til? Så kan jeg anbefale, at lave dem ovnbagte. Hvis de puttes i oven v. ca. 200 grader, kan du derefter brune kødet grundigt af på en pande sammen med rigeligt smør 😉 Derefter lægges kødet ned til kartoflerne i ovnen og alt det gode smør (med krydder-smag) hældes hen over hele herligheden.

    10 min. i ovnen (eller til du har en kernetemperatur på ca. 58 grader) – så tages kødet ud – pakkes i staniol, hvor det trækker i ca. 20 min.

    Imens kan du dampe dine grøntsager – hér i juli har vi også ærterne i sæson – en frisk modvægt til det mørke kød og de fedtmættede kartofler 😉

    Arrangér og skær kødet til sidst. Jeg er altid omhyggelig med at skære kødet på tværs af fibrene – det virker altid mere mørt, når du tygger i korte fibre….

    …på tværs af fibrene.

    Når du serverer kan du anvende kraften fra kødet, der uværligt er trukket ud og kan ‘reddes’ fra staniolen:

    Klar til servering!

    Velbekomme 😉

     

  • Vi Skal Ha’ Jagthund, Igen! 1

    Vi Skal Ha’ Jagthund, Igen! 1

    Vi har længe vidst vi skulle have jagthund nummer to – faktisk i mere end to år. Min aldrende labbe, Ziggy, han har rundet de 8 år og arvefølgen skal sikres. Fruen og jeg vil ikke tale om det, men vi ved jo godt, at heller ikke hunde lever evigt….desværre.

    Tankerne om ‘anden-hunden’ har været mange – alt fra andre racer til køn, stamtavle og meget mere. Og så har jeg måttet ransage mit sind og se på mig selv og alle de mulige og umulige fejl jeg har gjort i min træning af Ziggy. Heldigvis har jeg lært en del og heldigvis har Ziggy som oftest tilsyneladende rystet de fleste uretfærdigheder af sig og fortsat sit godmodige og selvstændige arbejde – måske ikke til prøve-standard, men ofte så dagen, anden, duen eller gåsen var reddet.

    Som en god kammerat og jagtkollega sagde til mig forleden: “Den der skal trænes mest er hundeejeren”. Den filosofi tror jeg bliver ganske styrende for mig. Det vil jeg vende tilbage til i de følgende indlæg.

    Arbejdsplads for labber!

    Tilbage til valget af hund. Der var jo reelt ingen rigtig tvivl – jeg har altid haft en passion for småvildtjagten: Haretramp, fasanjagt og den fantastiske trækjagt på ænder og duer er i min verden lig med labrador. Læg dertil nyerhvervet reguleringsjagt på gås, hvor labbens svømmestyrke, aporteringslyst og størrelse kan udnyttes – nej, der var ingen tvivl 😉

    Og så skulle det gerne være en tæve og det ville da være godt om den var brun, så den ikke ses så let på trækjagterne. Det blev en sort hanhund! Hvorfor? Omstændighederne.

    I næste indlæg kan du læse om mit valg af kennel, der bød på flere positive og overraskende oplevelser!

  • Find stegene i rådyrkøllen

    Find stegene i rådyrkøllen

    Helstegt rådyrkølle – det er skønt! Den har en god størrelse til et mindre middagsselskab og er ganske præsentabel på bordet. Og med lidt bardering og god trækketid kan der normlat opnås god mørhed i alle køddele uden en ‘tør’ yderside. Jeg har dog også haft stor glæde af at stykke de små stege ud af køllen…..

    Indrømmet – det ER små stege…. Jeg synes dog de enkelte stege med fordel kan anvendes som det normalvis sker med større dyr. Stegene giver hver især kød nok til en middag for to. Skal der inviteres, kan begge køller jo stykkes ud 😉

    Udstykning. Jeg har god erfaring med af udstykke i tre dele (hér vist på dyrets højre kølle, der indledningsvis ses fra ydersiden):

    Yderfilet.
    Klump.
    Inderfilet.

    Yderfileten stykkes fra:

    Inderfileten stykkes fra:

    Inderfilet udstykket. De to små tunger fjernes først.

    Anvendelse. Det resterende kød, klumpen, og hvad der ellers sidder tilbage ved hofte og på læg, det synes jeg egner sig bedst til fars. Inderfileten anvender jeg gerne som hel steg – det er det bedste stykke og kan egentlig nøjes med en kernetemperatur omkring 58 grader, før det skal trække. Yderfileten synes jeg er en lidt dårligere, men ok steg. Jeg har dog bedst erfaring med at anvende den som skært kød i gryderetter. De små tunger omkring inderfileten kan anvendes til lidt forret – akkurat som de små ægte mørbrader på indersiden af ryggen.

    Med denne udskæring synes jeg det er sjovt at kunne udnytte kødet til flere små retter. Enig?

  • Drivhuset, en proces…. 1

    Udgravning til fundament

    Når man ikke kan få sig selv til at kaste husets “gode” gamle vinduer på genbrugen – og samtidig gerne vil have et billigt drivhus…. Ja, så begynder man med fundamentet 😉 Og når man så derudover er så heldig at have en svåger, der faktisk VED noget om at bygge…..

    “Nej, Geno – vi skal minimum 30 cm ned i jorden – vi skal have plads til armeringsjern i bunden”. Armeringsjern!! Det er et drivhus!! Min svåger var kold:” Du får vindpres sådan og sådan, stor gavl mod vest, tal – mig – hér og udregninger dér…..resten fortaber sig – måske var jeg allerede mentalt igang med at plante krydderurter…..og var rosmarin ikke én af de sydlandske, der gerne skal så i tør stenet jord?….HØRER  DU EFTER? Ja, løg jeg overbevisende, selvfølgelig skal MIT drivhus have armeringsjern i fundamentet 😉

    Og sådan blev det. Og det med ‘billigt’ drivhus – blev et garneri i Rusland!

    Du kan desværre ikke få at se hvordan udgravningen foregik. Men, spader havde desværre hovedrollen, så jeg har nok ikke kunnet holde mobilen stille til et ordentligt billede.

    Nå, beton til et 30×30 cm fundament i et drivhus med målene 5,2m x 4,2m koster 4.500SEK – det havde jeg ikke helt set komme, men omvendt virkede det ikke urimeligt.

    Både udgravningen og den efterfølgende opsætning af murene havde stor gavn at de opsatte ‘galger’. Det er bare den slags man kun ved, hvis man arbejder i byggeriet.

    ‘Galgerne’ der styrede arbejdet….

    Med galgerne sat op og snorene i vatter, gik alt lidt lettere. Da betonen kom, kunne en tommestok – for enden af min svåger – hele tiden fortælle mig, hvor der i en h…… fart skulle skovles beton hen, således alt kunne størkne i vandrette flader. Fascinerende. Galger og snore angav ligeledes retningen for de mure der skulle følge efter.

    Følg med i næste indlæg i processen!